Sundhed er andet en fravær af sygdom

Sundhedspolitikken, der nu lægges frem som forslag, har været undervejs i rigtig lang tid. Kultur- og Sundhedsudvalget har arbejdet med siden 6. september 2011, hvor hele tids- og procesplanen blev vedtaget.

Og det er netop noget af det særlige ved denne politk, fordi jeg tror den kommer til at danne skole også for, hvordan flere andre politikker bliver til i vores kommune.

En sundhedspolitik er eksempel en en tværgående politisk udfordring, fordi sundhed i virkeligheden spiller ind alle steder i det en kommune arbejder med og har ansvar for. Derfor er sundhed også meget mere end kost, rygning, motion, men i det hele taget hvordan vi som mennesker har det og er i stand til at håndtere de udfordringer et liv altid vil byde på.

Sundhed er på den måde et af de mest grundlæggende politikområder vi har.

Sundhedstemaet griber ind i alt.

Kultur, hvor oplevelser og udfordringer medfører at vi trives bedre og får lyst og energi til mere, sport og bevægelse holder os i form og på den måde bidrager til at holde os friske og robuste, sundhedsfremme på arbejdspladserne handler om et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor der er et godt samarbejde og hvor alle både ses og høres og anerkendes.

Sundhedstemaet har med kommunalreformen og det nære sundhedsvæsens opståen, har givet kommuen nye opgaver , nyt ansvar og dermed også nye interesser i forhold til økonomi.

Lykkes vi med at få forebyggelsen til at virke, så er godt for kommunens borgere i forhold fravær af sygdom, trivsel og oplevelse af bedre livskvalitet, men også godt i forhold til, at vi dermed skal bruge færre penge på helbredelse og behandling.

Kommunen har mange interesser på spil i forhold det et udvidet sundhedsbegreb. Derfor er dette forslag til sundhedspolitik og blevet til på baggrund af en proces, der har involveret alle områder i den komunale organisation og forslag stiller op med – vil nogen nok sige – luftigt og højt svævende og ikke særlig konkret.

Alligevel synes jeg, der er tydelige pejlemærker i forhold til, hvor vi vil hen, at I Skanderborg Kommune er borgerne sunde og raske. Alle borgere er livsduelige, og der er lige muligheder for at leve et langt liv i trivsel.

Når vi så skal have de konkrete visioner, ønskede forandringer og strategier omsat i konkret handling, så er jeg den type, der ønsker færest mulige regler og forbud, men flest mulige motivationsfremmende initiativer.

Lad og nu se, hvordan høringsprocessen forløber og hvilke øvrige guldkort og ideer, der vil komme og som skal indarbejdes og gøre sundhedspolitikken endnu bedre.

Fra byrådets dagsorden

Kærligheden brænder..

Nu er vi så, efter en meget lang proces nået til den foreløbige målstreg for ”kærligheden”, som Festivalen har kaldt området og som festivalen har købt med det formål, at gøre det til festivalens hovedkavarter og også koncert og eventsted.

Jeg synes det er yderst positivt, at vi i Skanderborg Kommune har en festival og en festivalorganisation, med den energi, kreativitet og opbakning, som tilfældet er.

Skanderborg Festival er et stort aktiv for kommunen og skal glæde os over, at det har været muligt at drive det til det, som tilfældet er.

Selve festivalen i Bøgeskoven, som er den oprindelige akivitet, er nu suppleret med flere andre, bl.a. også Cafeen i Adelgade og Smuk-Business, der driver virksomhed indenfor genren, events for private firmaer m.v.

Kærligheden skal nu danne ramme om dels campingområde i forbindelse med den årlige festival og derudover live-camp. I løbet af året en række andre arranementer, herunder også ikke musik-arrangementer.

En ny ”virksomhed”, (eller forening) der etablerer sig i det åbne land tæt på uniqe natur, tæt på beboelse, har nogle særlige udfordringer i forhold til at overholde miljøbeskyttelsesregler, støjkrav, trafik afvikling  m.v., selvfølgelig  set i lyset af den særlige aktivitet og virksomhed, der skal drives på området.

Der skal tages mange hensyn i en sådan sag.

Jeg havde gerne set, at rammerne for Kærligheden var knap så restriktive, mens jeg tror andre måske gerne så, at de vare endnu strammere.

Efter min mening er der med den indstilling der nu foreligger, taget størst mulig hensyn til de problemstillinger der er og samtidig forsøgt en afballanceret løsning på dem, så jeg synes det er her lokalplanens bestemmelser skal ligge.

Jeg er klar over, at det ligger et sted midt imellem de ønsker, der er fra både Festival og andre interessenter.

Jeg håber trods alt, der fra begge sider vil være en forståelse for og  en accept af, at det er sådan det må være.

Nu må de høringssvar der kommer ind vise, hvilke holdninger der gør sig gældende og om de kan forenes.

Byrådet må tage ansvaret på sig og vedtaget lokalplanen ud fra de bedste og mest realistiske forudsætninger.

Fra byrådets dagsorden den 19.12.2013

Hurtigt i tog mellem Silkeborg, Galten og Aarhus!!

Skandborg Kommunes beliggenhed i det Østjyske er meget attraktivt. Det er det kulturelt, erhversmæssigt, naturmæssigt, men også trafikalt.

Vi ligger i et centralt knudepunkt, som gør det attarktivt at bosætte sig i vores kommune.

Vi har i kommunen en abitiøs klimapolitik.

Det har staten også og med denne trafikhandlingsplan sættes der for alvor handling bag de mange ord  – og lad os håbe det kommer til at ske hurtigt!

Trafikplanen er sbsolut posivt for Skanderborg Kommune.

Og vi skal skubbe mest muligt på, for at få planen realiseret.

Det er rigtig spæncdende og dejligt, at jernbanen mellem Århus og Silkeborg nu endelig er kommet på tegnebrædtet.

At få denne bane op at køre vil være et meget væsentligt bidrag til at flytte persontransport fra vej til jernbane.

Det er noget der vil bidrage væsentligt til at opnå de høje klimamål, der er sat.

Det er desuden noget der meget væsentligt kan bidrage til udviklingen i den nordlige del af kommunen og som kan gøre området endnu mere attraktivt som bosætningsområde.

Jeg vil håbe der hurtigt kommer gang i disse planer, der sammen med letbaneudbygningen efter min opfattelse kun kan medvirke til styrke også Skanderborg Kommune position i regionen.

Jeg kan derfor også kun støtte forslaget til høringssvar og tilføje at det selvsagt er vigtigt, at Skanderborg station bevares som knudepunktstation – og dermed også at der ikke sker forringelser af den eksisterende kollektive jernbanetrafik mellem Skanderborg og Silkeborg.

Sagens fremstilling til byrådsmødet

Det er en OM’er Favrskov !! Byg jeres vindmøller i egen have!!

Det er ikke rimeligt, at placere et vindmølleområde klods op ad kommunegrænsen, og dermed placere aben på nabo kommunens skuldre og dermed nabo kommunens borgere.

Det lader til,at der er op til mange regler der ikke kan overholdes med en sådan placering. Det være sig støjkrav, afstand til nabovindmøller, afstand til skobvbyggelinjen.

Desuden er der bevaringsværdigt naur i området, der ikke bør forstyrres af disse store vindmøller.

Det er da særdeles tankevækkende, at Favrskov Kommune nu igen lancerer dette område til vindmøller, når deres egen NIRAS rapport direkte konkluderede, at området ikke var egnet.

Alle der havde gjort indsigelse på det tidspunkt blev meddelt skriftligt, at området var droppet som vindmølleområde.

Og som trold af æske, kommer området nu op igen.

Derfor er det helt berettiget, at Skanderborg Kommune er meget betænkelig ved området ved Lyngballegård, og såfremt en VVM-redegørelse senere viser væsentlige konsekvenser for landskab og naboer m.v. i Skanderborg Kommune, vil det blive overvejet at gøre indsigelse mod kommuneplantillæg og lokalplan.

Jeg mener her vi ikke blot skal overveje en indsigelse. Der skal under alle omstændigheder gøres indsigelse.’

 Fra sagens fremlæggelse i byrådet

Fritidspas til børn med særligt behov!

Jeg synes det er glædeligt, at vi med et beskedent beløb på budgettet for 2013 nu kan søsætte et initiativ, der kan gøre en rigtig stor forskel  de børn, unge og familier, der bliver tilgodeset, og som må siges at have et særligt behov.

Jeg synes også det er glædeligt, at foreningslivet – indtil videre – har taget så godt imod initiativet – som tilfældet er.

Nu skal pengene ud at gøre konkret gavn, når de børn og unge der får glæde af dem blive fundet.

Jeg ser dette initiativ som en del af en social indsats for de mindrfe ressourcestærke familier. Det kan være økonomisk og socialt.

Og her er det vigtigt, at der professionelle der er omkring børnene i forvejen kan få formidlet behovet til rette sted.

Det kræver også, at der er rummelighed hos de enkelte foreninger, trænere og ikke mindst børn og forældre.

Jeg ser det også et inklusionsprojekt og derfor er det godt, at foreningslivet har taget flot imod det. Det tyder på absolut på rummelighed og social forsåelse. Og det er meget glædeligt. Vi skal huske på, at de frivillige ledere i vore foreninger i forvejen  løfter en kæmpe opgave. AT påtage sig også denne opgave er udtryk for et stor personligt og prisværdigt overskud.

Det er at påtage sig ansvar!

Sagen på byrådets dagsorden

Vi må tilpasse til børnetallet - desværre!

Vi er nødt til at tilpasse kapaciteten til det børnetal vi har og i øvrigt har behov for indenfor kommunen.

Jeg er også af den opfattelse, at kommunens børnepasningspolitik skal tage afsæt i den sammenhængende børnepolitik kommunen allerede har vedtaget.

Der skal derfor også være et varrieret udbud af pasningsmuligheder og former, der kan tilgodese forskellige ønsker og behov. Også til typen og størrelse, eksempelvis.

Jeg er enig i, at Bakkely i Stilling er den institution, der bedst kan undværes  i området, ligesom jeg er enig i, at Galten Børnehave er den børnehave i Galten, der som det ser ud – bedst kan undværes. 

Men samtidig vil lukningen af disse børnehave medføre, at det samlede udbud kommer til at mange væsenlige elementer og unikke steder for børnene, samtidig med det også efterspørges af forældrene. 

Det er børnehaver med særlige profiler og værdier, samtidig med det er historiske steder, der har været en del af børnehavetilbudene i mange år.

Det er smerteligt, at sådanne steder – ikke længere er mulige.

Det er desuden bekymrende, at også daginstitutionsområdet skal strømlines og være ens og helst store. 

Det kan hæmme mangfoldigheden og fremme ensretningen. Mangfoldighed sikrer et udviklingsrum og det er inspirerende for hele området.

Derfor vil jeg også bakke op om forældrenes ønsker om at oprette private børnehaver de pågældende steder. 

Jeg ved det kommer til at påvirke også de kommunale børnehavers forhold og børneoptag, og jeg begræder der ikke er plads til dem i den kommunale famlie.

http://skanderborg.instant.cohaesio.net/Byr%C3%A5det/31-10-2012%20Referat%20af%20Referat.aspx#189

Helhed og sammenhæng i klubtilbud i Hørning

Jeg ærgrer mig over, at en sag som denne ender på byrådets bord. 

Efter min mening burde sagen have været klaret rent administrativt, og efter en dialog med de berørte parter. Det har så desværre af forskellige grunde ikke været mulig.

Jeg kan kun erklære mig enig med mindretallet i udvalget i, at der bør ske en sammlægning og en samordning af klubvirksomheden i Hørning by.

Det er der flere grund til:

Bl.a. er det vigtigt med en sammenhængende og koordineret klubvirksomhed i et så stort byområde.

Det giver ikke mening, at klubvirksomheden ikke er sammenhængende, og i det mindste at der ikke reel er et samarbejde om opgaven.

Det skyldes både økonomiske og pædagogiske forhold.

Eksempelvis er det efter min opfattelse forudsætningen for en god socialt forebyggende- og kriminalpræventiv indsats, at der er et sammenhængende klubtilbud, der fagligt og organisatorisk kan understøtte dette.

Når sagen således er havnet her i byrådet, må vi sende et klart og tydeligt signal om, at vi hvad vi forventer om denne opgaves løsning.

Jeg kan støtte, at opgaven to-deles, til henholdsvis ungdomsskolen og juniorklubben, således at det forudsætter en egentlig sammenlægning og et koordineret og forpligtende samarbejde i opgavevaretagelsen.

Derfor synes jeg det er en god måde at opdele også den økonomiske tildelingsmodel, hvor ungdomsskolen tildeles økonomi vedr. 

Fra byrådets dagsordenHøjboskolens elever i 7.-9. klasse og Juniorklubben tildeles økonomi vedr. Bakkeskolens elever i 7.-9. klasse. Herefter er det opgaven at arbejde sammen om drift af ungdomsklubben i Hørning by, og samtidig skulle der være økonomi til også at suppplere de økonomiske ressourcer til driften af ungdomsklubber i de små byer.

http://skanderborg.instant.cohaesio.net/Byr%C3%A5det/31-10-2012%20Referat%20af%20Referat.aspx#188

Vindmøller ja, men ikke for enhver pris!

Nogen vil mene, at hele processen med at udarbejde en vindmølleplan burde have været skrottet helt fra starten. Den har skabt ængstelse og bekymring.

Kommunen skal imidlertid lave en vindmølleplan, det fremgår at planloven. Og vi har selv i kommunen en klimaplan, der arbejder hen mod en Co2 neutral kommune i 2020.

De forslag til mulige områder for opstilling af vindmøller, baserer sig også på ingeniørrapporter og vurderinger af områdernes egnethed og ikke mindst om møllerne kan opstilles og overholde afstandskrav til beboelse, hensyn til naturfølsomme områder og landskabets udformning.

Vi har at gøre med en sag, der vækker voldsomme følelser hos de berørte, men også en sag, hvori der også er stærke økonomiske og energinæssige interesser i forhold til klima-sagen.

Der kan muligvis opstilles vindmøller alle de steder, der nu er udpeget. Vi ved det faktisk ikke, fordi den afgørelse først kan træffes, når der foreligger en VVM undersøgelse.

Imidlertid er der allerede nu forslag om at udtage 2 områder fra vindmølleplanen, nemlig området mellem Sjelle og Skjørring samt området nor for Illerup Ådal udgår.

Jeg kan støtte, at disse områder ikke indgår i vindmølleplanen.

Det er muligvis udtryk for, at jeg har sympati for de indsigelser, der er kommet. Det er muligvis udtryk for, at jeg som byrådsmedlem vælger at se på andet end rent tekniske forhold. Muligvis kunne en VVM undersøgelse ”godkende” områderne til  mulige vindmølleopstillinger. Det kunne afhænge af, hvilken type møller der skulle opstilles og ikke mindst hvor høje.

Men det er også vores opgave at foretage en ren politisk vurdering, der også basserer sig på subjektive argumenter.

Her har jeg så ladet mig overbevise om, at det vil være en så stor indgriben i de lokale forhold, landskabelige forhold og ikke mindst støj- og skyggeforhold.

Jeg kan derfor også støtte, at der kan arbejdes videre med de øvrige 2 områder, syd for Høver og nord for Gl. Gjesing. Der er efter min opfattelse en hel del, der tyder på at det næppe er hensigtsmæssigt at opstille vindmøller her. Men det er jeg villig til at få afprøvet nærmere. Det kan ske, såfremt nogen ønsker at opstille vindmøller de pågældende steder.

At Låsby kan bliver perspektiv område, i forbindelse med den nye motorvej synes jeg er oplagt. Det kan jeg støtte.

Jeg vil afslutningsvis erklære, at jeg er tilhænger af at vi også finder arealer til opstilling af vindmøller på land, hvor det giver mening og hvor det er foreneligt med områdernes karakter og beboelser.

I virkeligheden kan jeg have min tvivl om, hvorvidt det er en fornuftig måde at opfylde en national  klimaplan på, ved at bede 98 kommuner om at udpege egnede områder. Måske skulle denne opgave – i modsætning til de fleste andre – besluttes på andre niveauer. Eksempelvis gennem en national landsplandirektiv.

Sådan er det altså ikke.

Byrådets dagsorden

Fakta om store vindmøller

Ambitiøs Kommuneplan 2013

Kommuneplanen er de overordnede rammer for den fysiske planlægning i Skanderborg Kommune. 

Men det er samtidig også et politisk dokument, der beskriver hvilken kommune vi er og hvor vi gerne vil hen med vores kommune.

Kommuneplanen er desuden en opdatering af den allerede eksisterende kommuneplan, hvor nye og ændrede rammer gør sig gældende flere steder i kommunen, rammer, der bidrager til at udvikle kommunen, men også rammer, der gør det muligt at imødekomme ønsker hos borgere og virksomheder.

Flere af de rammer, der blev lagt ved sidste kommuneplan er allerede fyldt ud og dette forslag udvider rammer til såvel byudvikling som erhvervsudvikling. Men grundet grundvandsbeskyttelseområder, er stadig det meget begrænset, hvor Skanderborg kommune kan udvikle nye erhervsområder. Vi må forlange, at der bliver taget de nødvendige prøver af jordbunden, så det kan blive fastslået om grundvandet er i fare om det ydes den beskyttelse, der nødvendig. For vi vil på ingen måde risikere at bringe det i fare for forurening.

Kommuneplanen lægger op til at  åbne op for fortætning i vores byer og det handler også om at kunne bygge højere. Eksempelvis på grunden ved banegården. Det er – efter min mening en rigtig og nødvendig udvikling, men ikke uproblematisk.

Skanderborg Kommune er også en landkommune, hvor der er meget landbrug. Jeg synes kommuneplanen har en meget fin balance, når det gælder landbrugets muligheder for at drive sit erhverv og kunne udvikle sig, samtidig med vi har fokus på miljøet og de mennesker, der bor på landet og i vore landsbyer.

Lad os håbe vi får brug for rammerne i de kommende år. Det tyder det på, med den vækst kommune vi er.

Kommuneplanen er også fortsat ambitiøs, når det gælder agenda 21, miljø- og bæredygtig kommune, Co2 neutral kommune. Samtidig passe på den smukke natur, vi er så rige på her i kommunen. Det er det største aktiv vi har!

De politiske målsætninger om en kommune, kendetegnet ved en aktiv og engageret befolkning, der tager del i at sikre livet i forsamlingshusene, vore skoler og daginstitutioner. Det store og frivillige arbejde, der udføres i foreninger og i kulturelle miljøer.

Det er vigtige signaler at udsende og samtidig en anerkendelse af den frivillige indsats der ydes.

Kommuneplanen vil fortsat prioritere, at der sker udvikling i hele kommunen og ikke kun i kommunens center og de større byer. Der skal også kunne udvikles i landsbyerne og vi skal også i planlægningsmæssige sammenhænge turde prøve grænserne af.

Jeg glæder mig til en åben debat om denne kommuneplan!

Dagsorden fra byrådets møde

Gode forudsætninger for beskæftigelsen i Skanderborg !

Skanderborg er velsignet af gode forudsætninger, når det kommer til indsats for beskæftigelse og indsats for at få færest muligt på offentlig forsørgelse.
Den seneste opgørelse af brutto ledighed i Region Midtjylland placerer os som den kommune med laveste ledighed på 3,2 %, og dermed faldende, en plads vi deler med Hedensted kommune, ganske pænt når gennemsnittet er 4,8 regionalt og 5,5 på landsplan.
Vores beskæftigelsesplan er en meget ambitiøs plan, der sætter mål for beskæftigelsen og mål for, hvordan vi skal komme af sted med at bringe flest mulige personer fra offentlig til selvforsørgelse. En udfordring især i disse tider.
Heldigvis har vi et meget effektivt og velfungerende jobcenter, der performer rigtig flot og som opnår de beskæftigelsesmål vi sætter.
Det skyldes bl.a. også, at vi har en rigtig godt samarbejde med virksomhederne, ikke bare her i kommunen, men også i kommunerne omkring os.
Beskæftigelsesindsatsen for unge under 30 år har stort fokus. Målet er at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, så de står bedst muligt rustet til arbejdsmarkedet. Det er rigtig vigtigt, at vi har stærkt fokus på de unge og det er glædeligt, at godt 91% af en ungdomsårgang i Skanderborg Kommune får en ungdomsuddannelse. Præcis det vi arbejder på, når målet er 95%. Der er altså generelt en høj procent af unge, der gennemfører en uddannelse, men vores projekt ”helhedsorienteret ungeindsats”, viser jo, at der er brug for helt særlig fokus på gruppen af unge med særlige vanskeligheder og ringere dforudsætninger. Godt at vi allerede er i gang med den indsats.

Borger rådgivningen gør en forskel for mennesker!

Jeg har med spænding set frem til at se beretningen fra borgerrådgiveren for sine første halve år i borgernes tjeneste.
Jeg synes borgerrådgivens beretning afslører, at der er god brug for hans indsats.
Ikke fordi 84 sager som sådan er mange, når det tages i betragtning, at 59 af sagerne har kunnet afsluttes med en samtale. En samtale, afklaring fra en helt uvildig instans som borgerrådgivningen er netop noget af det, der kan være med til at løse en konflikt, en misforståelse, en mistillid eller hvad der kan opstå mellem en borger og en myndighedsperson.
Det er også rart at få borgerrådgiverens ord for, at sagsbehandlingen i kommunen i vidt omfang overholder gældende lovgivning og henvendelserne i vidt omfang bliver besvaret i en venlig og imødekommende tone.
Borgerrådgiveren peger også på, at der ikke i alletilfælde er svaret som man skal og desuden også, at der i flere tilfælde er sager, hvor en borger har henvendt sig for at få en ny sagsbehandler. Nok fordi kemien ikke rigtig passer og tilliden derfor måske er ikke eksisterende.
Vi ved alle, at når en myndighed træffer en afgørelse i strid med vore egne ønsker, så aftvinger det sjældent tilfredshed.
Men jeg synes det er rigtig nyttigt og betryggende for os som byråd, at vi har en borgerrådgiver, som borgerne kan henvende sig til og som kan hjælpe med, at kommunen som sådan har en god borgerbetjening.

Budgettet i Skanderborg vedtaget i enighed

Det har været en helt særlig oplevelse at udarbejde og forhandle om budgettet i år.
Det har det været fordi vi for første gang i mange år ikke har haft brug for at finde besparelser og gøre bruge af de forskellige handlekataloger.
Det har det været fordi vi nu, efter en hård genopretningskurs siden dette byråds tiltræden, er kommet i mål med de økonomiske mål vi havde sat os, og som er hele forudsætningen for, at det er der er aftalt i budgetaftalen for 2013, kan gennemføres.
Vi er således lykkedes med at opbygge en solid kassebeholdning.
Vi er lykkedes med at skaffe et tilstrækkeligt overskud på den ordinære drift, så der også bliver penge til de nødvendige og ønskede anlæg.
Vi er lykkedes med – indenfor kommunens såkaldt ordinære økonomiske rammer at få sat det nye administrationscenter på budgettet, vel og mærket finansieret af kommunens egne penge og det samme gør sig gældende for dobbelt hal projektet på Fælleden.
Der er mange flere positive tiltag i dette budget, der også i møde kommer behovet for udvikling og udbygning idræts- og halområdet stort set over hele kommunen. Det er meget positivt.
Budgettet og budgetaftalen er udtryk for, at vi også har taget til lange lys på. Vi har prioriteret flere penge til udsatte børn og til sundhed, hvilke på den lange bane gerne skal medvirke til bedre livskvalitet, bedre sundhed og dermed formentlig også mindsket pres på udgifterne til disse områder i årene fremover, når forebyggelse forhåbentlig begynder at vise sine virkninger.
Det samme kan man egentlig sige om mange af de investeringer vi foretager i dette budget.
Det nye administrationscenter vil optime kommunens administrative drift og der er et betydeligt rationaliseringspotentiale ved at samle alle funktionerne ét sted. Her skal det videre arbejde med projekt og udbud så vise, hvilken vej der er mest fornuftig at gå i forhold til det åbne spørgsmål om, hvorvidt jobcentret også skal flytte med ind i et nyt administrationscenter.
Vi vil desuden med en samling af de administrative funktioner i et nyt, funktionelt, bæredygtigt og klimavenligt byggeri, kunne bidrage positivt til opfyldelse af kommunens egen klima handlingsplan.
Det er også positivt at vi kan afsætte flere penge til bygnings- og vej vedligeholdelse. Det er områder, der trænger. Og det er meget tilfredsstillende, at vi nu kan gøre mere på dette område.

På driften bliver der også rettet op på forskellige områder og det er mit inderligste håb og ønske, at vi nu en gang for alle har taget højde for behovene på handicapområder, der selvsagt de senere år har været noget uoverskuelige i forhold til økonomisk overblik over økonomi og behovene.
Det fortjener også en bemærkning, at vi nu afsætter penge til at børnene i 0.-4.klasse kan få en times ekstra undervisning om ugen.
Når det har været muligt for os at sætte alt dette i værk er det på grund af flere forhold:
Vi har overholdt vores beslutning om ikke at give tillægsbevillinger i løbet af året.
Vi har iværksat en effektiviseringsplan, der medfører omkring 80 mio. årligt, når planen er implementeret. Vi skal huske, at vi fortsat har et stort arbejde forude med at realisere effektiviseringerne og omsætte disse i konkrete reduktioner i budgetterne.
Skatteforhøjelsen gennemført i sidste byrådsperiode slår nu igennem 100%
Og vi har fået en bedre udligning, med den aftale indenrigsministeren gennemførte før sommerferien.
Der er altså flere positive bidrag til denne for os positive udvikling.
Jeg er glad for, at det trods på visse tidspunkter – dyste udsigter – lykkedes os at finde sammen om et budgetforlig, der omfatter alle grupper i byrådet.
Alt andet ville også være en faliterklæring i den situation vi er i!

Optimisme præger budgettet for 2012

Min ordførertale ved budgettet 1. behandling den 5. septemb er 2012:

Så skal vi forholde os til kommunens budget og økonomi for 2013 og de næste år.

Vi har i foråret arbejdet i udvalgene med budgettet og alle udvalg fremlagde før sommerferien deres forslag, herunder handlekataloger svarende til 2% af budgettet.

Det har været et stort og tidskrævende arbejde ikke alene for os politikere, men i høj grad også for administrationen. Sådan er det hvert år.

Der er kommet et godt og overskueligt budgetmateriale frem.
Og det er der også til denne første behandling af budgettet.

Vi har alle fået det grundigt gennemgået på budgetseminaret og borgerne har kunnet få indblik i det,  i forbindelse med det offentlige møde på Sølund, hvor vi også hver især havde lejlighed til at møde borgernes ideer og forslag til os.

Selvom fremmødet ikke var overvældende, så var et godt arrangement.

Dette års budgetprocedure, og opgaven med at udarbejde et handlekatalog, har været forskellig fra sidste års, hvor der ikke til udvalgene var tildelt en sådan opgave.

Sidste år fik alligevel brug for at gennemføre besparelser, som vi bad direktionen om at komme med forslag til.

Vi gennemførte på den baggrund en del besparelser og gennemførte tiltag, der medførte flere indtægter.

I år ser det ikke ud til vi særligt stort omfang får behov for at benytte handlekataloget, da det fremlagte budgetforslag faktisk lever op til vores vedtagne økonomiske politik.

Det er trods alt meget glædeligt, at økonomien har bedret sig så meget de sidste år. Det har også krævet sved og tårer at nå hertil og vi er nu i en situation, hvor vi måske også kan begynde at overveje at tilføre nogle budgetområder flere penge.

Der er jo rigeligt med forslag fra udvalgene.

Når vi i år er i en situation, hvor der er balance mellem indtægter og udgifter, der er plads til et pænt anlægsbudget, herunder konkrete udspil til bygning af nyt administrationscenter og en dobbelthal på Fælleden, samt en lang række anlæg, som vi sikkert kan finde til enighed om. 

Der er en kassebeholdning, der absolut må siges at være robust, så kan det været svært umiddelbart at fatte det. Vi har været så vant til, at der skulle arbejdes meget for at skabe denne balance.

Men noget af forklaringen er naturligvis resultatet at de beslutninger vi tidligere har truffet, bl.a. ingen tillægsbevillinger, effektiviseringerne, de besparelser vi tidligere har gennemført og så har vi nydt godt af den udligningsjustering, der er gennemført.

Jeg synes det er tilfredsstillende, at resultaterne af års hårdt arbejde, med tilpasninger og besparelser, nu også viser resultater.

Vi er langt fra færdige, fordi de effektiviseringer, der er indlagt i budgettet de næste år er jo ikke gennemført, og det vil sikker give os store udfordringer.

En udviklingsmålene er også en del af budgettet og der forligger gode udviklingsmål for mange områder.

Det er positivt at konstatere, at mængden af mål nu er reduceret til et håndtérbart antal.

Jeg ser frem til de kommende budgetforhandlinger med byrådets partier.

Jeg håber det kan lykkes os at komme frem til et forlig, der omfatter alle grupper i byrådet.

http://skanderborg.instant.cohaesio.net/Byr%C3%A5det/05-09-2012%20Dagsorden.aspx#148

Ny og flot aftale i Kulturring Østjylland

De kulturaftaler, der allerede har været, har skabt gode samarbejder mellem de 6 kommuner og har bidraget til at inspirere hinanden og at rejse fælles projekter, som f.eks. ”levende huse”, om liv i forsamlingshusene, som et meget folkeligt og lokalt forankret projekt, der har gjort en forskel, ved at støtte kulturelle arrangementer lokalt i forsamlingshusene.

Også det mere spektakulære projekt ”lys landskab og stemmer” tilbage i september 2011,

Kulturaftalen mellem de 6 kommuner og i Kulturring Østjylland Kulturministeriet bidrager til skabe grundlag for fælleprojekter og indsatser på tværs af kommunerne i kulturringen.

Det skal derfor også bidrage til at det er et gode sted at leve, opleve og være aktiv medborger.

Det bidrager til muligheder, som den enkelte kommune vil have svært ved at løfte alene, men når den omfatter kommunernes samlede antal borgere på 210.000 er grundlaget selvsagt noget større.

Endelig medfører kulturaftalen kontante fordele i form af 2,4 mio. kulturministerielle kroner i aftaleperioden, forudsat, at kommunerne i ringen anvender et tilsvarende beløb.

Kulturring Østjylland ønsker, som kulturregion med kulturen som vækstdriver, at styrke de:

seks kommuner som et attraktivt sted for bosætning og udvikling af kreative erhverv ved

• at der er gode muligheder for frie aktiviteter og spændende kulturelle tilbud for hele familien

• via udbredelsen af kulturdatabaser og naturguider at få langt flere end hidtil til at få kendskab til de konkrete seværdigheder

• at den kulturelle identitet stimuleres med tilbud som udfordrer, oplyser og giver oplevelser

• at udvikle og gentænke motions- og sundhedstilbud på tværs af kulturtilbud og institutioner

• at understøtte udviklingen af talenter som inspiration for nye og spændende tilbud

• at udvikle erhvervslivets økonomiske engagement med henblik på at styrke kulturen.

Fra byrådets dagsorden

Administrativ og politisk struktur består med få ændringer

Arbejdet med at få gennemlyst den administrative og politiske struktur i kommunen er nu – i denne omgang – ved vejs ende.

Vi har brugt nogle måneder på den opgave og mange har været involveret i processen.

Der er i forløbet rejst en lang række relevante spørgsmål, bl.a. om hvad der i grunden kendetegner Skanderborg Kommune og vores måde at agere og arbejde på, såvel i det administrative som i det politiske felt.

På det politiske område har det især drejet sig om politikernes vilkår i arbejdet og deres muligheder for at sætte sig præg på kommunens politik.

Her kommer vi til et af de centrale spørgsmål, nemlig om, hvad vi forstår ved den såkaldte Skanderborg Model, hvor politikerne koncentrerer sig om at formulere politiske mål og samtidig have hånd i hanke med, om de politiske mål så også bliver omsat i den service og daglig drift, der i sidste ende er det der skal gøre en forskel hos kommunens borgere.

Der er bestemt brug for at forenkle det politiske arbejde og gøre det lettere tilgængeligt og mere overskueligt.

Her er der stadig forskellige holdninger til, hvilken detaljeringsgrad politikerne ønsker i forhold til at kunne se ene ideer udfoldet i praksis i den konkrete daglige drift.

Dette kan måske stå i et vist modsætningsforhold til det andet led i vores struktur, nemlig administrationen og ikke mindst et af de helt grundlæggende og bærende elementer i vores struktur, nemlig vore decentrale enheders selvforvaltning.

Her er det afgørende, at vi som politikere nøjes med at formulere mål og herefter har dialog med kommunens ansatte om, hvordan arbejdet med at nå disse mål skrider frem. Det kan selvsagt tage tid at nå fra mål til konkret resultat.

Men det er efter min opfattelse den eneste måde vi kan sikre, at der er frihed til at gøre arbejdet derude på den måde, der passer den enkelte skole, det enkelte plejecenter eller den enkelte børnehave bedst.

Her er det, der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed.

Det er med til at sikre det engagement og det ejerskab, der er som det også i gennemlysningsrapporten anføres,  med til at gennemsyre den helt særlige Skanderborg Kultur, der kendetegner hele organisationen. Dette medvirker i virkeligheden til at højne kvaliteten af det arbejde, der leveres hver dag.

Noget af det, der også har været i fokus i gennemlysningen har væres vi politikeres arbejdsvilkår.

Hele spørgsmålet om, hvordan vi sikrer at der også fremover er folk der kan, vil og har mulighed for at påtage sige et ansvar for det lokale demokrati.  Hvordan er det muligt for helt almindelige mennesker, med et helt almindeligt arbejde, at forene dette med at være medlem af byrådet? Det tager meget tid og det er ikke altid vi mødes med taknemmelighed og ros, når der skal træffes beslutninger, der ikke nødvendigvis falder i alles smag.

Der har i den seneste tid været en del offentlighed om lokale folkevalgte, der er udsat for chikane og direkte trusler. Det sker jo også for medlemmer af dette byråd og det er en del af det også, men heldigvis en meget lille del.

Vi har fået en lang række gode råd i løbet af processen, som jeg mener vi skal tage til os og bruge, som vi synes det er hensigtsmæssig for os.

Jeg kan tilslutte mig, vi beholder udvalgsstruktur som vi kender, men at vi også i større omfang bringer nye arbejdsformer ind, som f.eks. § 17, 4 udvalg til forberedelse af større og tværsektorielle beslutninger og politikformulering.

Jeg kan også støtte, at vi med mest mulig tydelighed understreger, at her i kommunen kan vi på glimrende vis forvalte uden at vi har traditionelle forvaltninger. Her er det afgørende at understregningen af, at de to ledelses lag består, nemlig direktion og kontraktholdere, og hermed en flad struktur, der bygger på tillid og tro på de ansattes evner og kompetencer.

Der skal således også arbejdes videre med af tydeliggøre ledelseskompetencerne , når direktionen af praktiske årsager må videregive sine opgaver til et andet led i organisationen.

Vi fortsætter således også med de fagsekretariater vi kender i dag.

Jeg vil ikke afvise, at den administrative organisering kan se anderledes ud, eksempelvis, den dag den er samlet et sted.

Skanderborg kommune har en velfungerende organisation og der påtages et meget stort ansvar og udvises stort engagement i de opgaver, der udføres alle steder i kommunen.

Det er også beskrivelsen fra Mercuri Urval i selve gennemlysningsrapporten.

Jeg kan nikke genkendende til de fleste af de udsagn der er fremført i rapporten.

Derfor vil jeg give min støtte til indstillingen.

Fra byrådets dagsorden

Vestermølle et fyrtårn i Skanderborg Kommune

Her er min tale ved teltfesten på Vestermølle  den 16. juni:

Allerførst tak for indbydelsen til at tale her ved Vestermølles teltfest. Det har jeg faktisk glædet mig rigtig meget til – ikke mindst fordi jeg her i aften som viceborgmester skal tale på Skanderborg Kommunes vegne.

Festen er lanceret som et støttearrangement for Laden - med henblik på at samle de sidste skillinger sammen, så vi med maner sammen med Kongehuset kan indvie Laden den 2. september i år.

Lad os håbe på at komme tæt på målet, men her og nu slår vi ”dollarblikket” ned. Vi er til fest – endnu et flot og engageret initiativ i den perlerække af initiativer, som folkene her på Vestermølle står bag.

At få ideen til et arrangement som dette er i sig selv bemærkelsesværdigt, som I, der står bag, fortjener stor ros for. Men for os, der siden 2007 har været med på sidelinien - gennem hele projektet - er nye ideer og initiativer næsten blevet dagligdag.

Projekt på projekt har været i støbeskeen – og er blevet realiseret. Da jeg som ny politiker i den nuværende Skanderborg Kommune i 2006 blev præsenteret for de ideer og tanker, der da var gjort, havde jeg ikke fantasi til at forestille mig det omsat til den virkelighed, som vi kender i dag. Endog ikke brøkdele af det. Og jeg skulle hilse og sige, at det var jeg ikke ene om i Byrådet.

Men jeg – og vi – skulle blive klogere. Allerede i starten af 2007 begyndte fondsmillionerne at rulle ind – og hver gang, der kom en pose penge, måtte Skanderborg Kommune – som aftalt – til lommerne efter én krone hver gang I herude kom med 2. Og det fortsatte, selv om man kunne tænke, at nu måtte vi vel snart have haft snabelen nede i de fleste fondskasser og fået vores del.

Men I helmede ikke, før ”pladen var fuld” - og det er den nu. Med indretningen af laden til et ”Mini-ridehus” – i Århusterminologi forstås – har I nu sluttet ringen, præcis som I tegnede den. Vi får i Laden et fantastisk flot rum – med ”højt til loftet” i såvel direkte som overført betydning. Koncerter, foredrag, messer – ja, større arrangementer i et multifunktionelt rum, som vi ikke hidtil har kunnet lægge rammer til, kan vi nu slå dørene op for.

”Vestermølle Kultur, - Aktivitets, - og Formidlingscenter” er en realitet.

Den gamle forfaldne proprietærgård – som for øvrigt op til 1500 tallet var underlagt Ring Kloster - er renoveret for ikke mindre end 35 mio. I har skaffet de 25 mio. – og Skanderborg Kommunes bidrag svarer for den største dels vedkommende til, hvad vi kan omsætte de bygninger til, som eks. DDS spejderne har forladt for at blive en del af projektet her.

Vestermølle fremstår i dag ikke bare som nyrenoveret – det er en ”Perle”, et ”Fyrtårn” i Skanderborg Kommune. Æren for det er ikke Skanderborg Kommunes. Æren tilfalder ”Foreningen Vestermølle” og dens ildsjæle i medlemsforeningerne – med Jørgen Lund Christiansen som fundraiser og indpisker. De har sammen med de tilknyttede arkitekter med Arkitektfirmaet Jørgen Frost Larsen i spidsen præsteret ”værket”.

I dag er ”værket” tæt på at være fuldført – og så kan de der aktive folk på Vestermølle vel ikke finde på mere? Det kan vi nok ikke være sikre på – eller sagt på en anden måde. Skanderborg Kommune har næppe behandlet den sidste ansøgning fra Foreningen Vestermølle og dens medlemsforeninger.

Og tak for det, selv om jeg ikke kan udstede blancochecks til brug her på Vestermølle. 

Det initiativ og den ildhu, som I her på Vestermølle lægger for dagen, kan tjene til inspiration andre steder i kommunen Og jeg havde nær sagt – ingen, ingen vil kunne gøre jer det efter. Men mindre kan også gøre det.

Med de ord vil jeg endnu engang sige tak til alle Jer her på Vestermølle, der har bidraget til ikke bare arrangementet her men til hele projektet. Jeg glæder mig rigtig meget til at se det helt færdige resultat til september, når også kongehuset kommer for at kaste glans over stedet!

Tak for ordet – og go´ fest !

Er der grænser for udbud af kommunale driftsopgaver?

Jeg synes det er helt på sin plads, at vi reviderer vores udbudstrategi.

For det første er den udarbejdet under forudsætninger, der nu har ændret sig, nemlig at en vis procentdel af kommunens drift skulle udbydes.

Desuden vedtog byrådet på mødet i marts ikke at udbyde vedligehold af kommunens grønne områder og af rengøringen på offentlige toiletter.

Jeg gav denne gang udtryk for, at det ville være fornuftigt at holde en udbudspause.

Derfor kan jeg også støtte, at vi får udarbejdet en ny udbudsstrategi, hvor vi under de nugældende forudsætninger vurderer og diskuterer, hvilke område vi vil lave udbudsstrategi på.

I den forbindelse vil jeg gerne tilføje, at jeg som sådan ikke er imod konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver. Det kan der bestemt være god fornuft i.

Men det er ikke et ideologisk must for mig og radikale, at der er konkurrenceudsættelse.

Det må ske efter en konkret vurdering, og efter en erfaringsindsamling.

Jeg kan derfor også støtte indstillingen i sagen om, at

·         at arbejdet med at forberede en beslutning om udbud af et plejedistrikt indstilles indtil en revideret udbudsstrategi er udarbejdet,

·         at udbudsstrategien revideres, og

·         at revisionen af udbudsstrategien indledes med, at Byrådet ud fra ”det blanke papirs princip” drøfter spørgsmålet om, for hvilke opgaver der eventuelt skal udarbejdes konkrete forslag om konkurrenceudsættelse af opgaveløsningen.