Kommuneplanen er de overordnede
rammer for den fysiske planlægning i Skanderborg Kommune.
Men det er samtidig
også et politisk dokument, der beskriver hvilken kommune vi er og hvor vi gerne
vil hen med vores kommune.
Kommuneplanen er desuden en opdatering af den allerede eksisterende kommuneplan, hvor nye
og ændrede rammer gør sig gældende flere steder i kommunen, rammer, der
bidrager til at udvikle kommunen, men også rammer, der gør det muligt at
imødekomme ønsker hos borgere og virksomheder.
Flere af de rammer, der blev
lagt ved sidste kommuneplan er allerede fyldt ud og dette
forslag udvider rammer til såvel byudvikling som erhvervsudvikling. Men grundet
grundvandsbeskyttelseområder, er stadig det meget begrænset, hvor Skanderborg
kommune kan udvikle nye erhervsområder. Vi må forlange, at
der bliver taget de nødvendige prøver af jordbunden, så det kan blive
fastslået om grundvandet er i fare om det ydes den beskyttelse, der nødvendig. For vi vil på ingen måde risikere at bringe det i fare for forurening.
Kommuneplanen lægger op til at åbne op for fortætning i vores byer og det handler også om at kunne bygge
højere. Eksempelvis på grunden ved banegården. Det er – efter min mening en
rigtig og nødvendig udvikling, men ikke uproblematisk.
Skanderborg Kommune er også en
landkommune, hvor der er meget landbrug. Jeg synes kommuneplanen har en meget
fin balance, når det gælder landbrugets muligheder for at drive sit erhverv og
kunne udvikle sig, samtidig med vi har fokus på miljøet og de mennesker, der
bor på landet og i vore landsbyer.
Lad os håbe vi får brug for
rammerne i de kommende år. Det tyder det på, med den vækst kommune vi er.
Kommuneplanen er også fortsat
ambitiøs, når det gælder agenda 21, miljø- og bæredygtig kommune, Co2 neutral
kommune. Samtidig passe på den smukke natur, vi er så rige på her i kommunen.
Det er det største aktiv vi har!
De politiske målsætninger om en
kommune, kendetegnet ved en aktiv og engageret befolkning, der tager del i at
sikre livet i forsamlingshusene, vore skoler og daginstitutioner. Det store og
frivillige arbejde, der udføres i foreninger og i kulturelle miljøer.
Det er vigtige signaler at
udsende og samtidig en anerkendelse af den frivillige indsats der ydes.
Kommuneplanen vil fortsat prioritere, at der sker udvikling i hele kommunen og ikke kun i kommunens
center og de større byer. Der skal også kunne udvikles i landsbyerne og vi skal
også i planlægningsmæssige sammenhænge turde prøve grænserne af.
Jeg glæder mig til en åben
debat om denne kommuneplan!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar