lørdag den 3. november 2012

Vi må tilpasse til børnetallet - desværre!


Vi er nødt til at tilpasse kapaciteten til det børnetal vi har og i øvrigt har behov for indenfor kommunen.

Jeg er også af den opfattelse, at kommunens børnepasningspolitik skal tage afsæt i den sammenhængende børnepolitik kommunen allerede har vedtaget.

Der skal derfor også være et varrieret udbud af pasningsmuligheder og former, der kan tilgodese forskellige ønsker og behov. Også til typen og størrelse, eksempelvis.

Jeg er enig i, at Bakkely i Stilling er den institution, der bedst kan undværes  i området, ligesom jeg er enig i, at Galten Børnehave er den børnehave i Galten, der som det ser ud – bedst kan undværes. 

Men samtidig vil lukningen af disse børnehave medføre, at det samlede udbud kommer til at mange væsenlige elementer og unikke steder for børnene, samtidig med det også efterspørges af forældrene. 

Det er børnehaver med særlige profiler og værdier, samtidig med det er historiske steder, der har været en del af børnehavetilbudene i mange år.

Det er smerteligt, at sådanne steder – ikke længere er mulige.

Det er desuden bekymrende, at også daginstitutionsområdet skal strømlines og være ens og helst store. 

Det kan hæmme mangfoldigheden og fremme ensretningen. Mangfoldighed sikrer et udviklingsrum og det er inspirerende for hele området.

Derfor vil jeg også bakke op om forældrenes ønsker om at oprette private børnehaver de pågældende steder. 

Jeg ved det kommer til at påvirke også de kommunale børnehavers forhold og børneoptag, og jeg begræder der ikke er plads til dem i den kommunale famlie.

Ingen kommentarer: