onsdag den 30. maj 2012

Er der grænser for udbud af kommunale driftsopgaver?


Jeg synes det er helt på sin plads, at vi reviderer vores udbudstrategi.

For det første er den udarbejdet under forudsætninger, der nu har ændret sig, nemlig at en vis procentdel af kommunens drift skulle udbydes.

Desuden vedtog byrådet på mødet i marts ikke at udbyde vedligehold af kommunens grønne områder og af rengøringen på offentlige toiletter.

Jeg gav denne gang udtryk for, at det ville være fornuftigt at holde en udbudspause.

Derfor kan jeg også støtte, at vi får udarbejdet en ny udbudsstrategi, hvor vi under de nugældende forudsætninger vurderer og diskuterer, hvilke område vi vil lave udbudsstrategi på.

I den forbindelse vil jeg gerne tilføje, at jeg som sådan ikke er imod konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver. Det kan der bestemt være god fornuft i.

Men det er ikke et ideologisk must for mig og radikale, at der er konkurrenceudsættelse.

Det må ske efter en konkret vurdering, og efter en erfaringsindsamling.

Jeg kan derfor også støtte indstillingen i sagen om, at

·         at arbejdet med at forberede en beslutning om udbud af et plejedistrikt indstilles indtil en revideret udbudsstrategi er udarbejdet,

·         at udbudsstrategien revideres, og

·         at revisionen af udbudsstrategien indledes med, at Byrådet ud fra ”det blanke papirs princip” drøfter spørgsmålet om, for hvilke opgaver der eventuelt skal udarbejdes konkrete forslag om konkurrenceudsættelse af opgaveløsningen.

Ingen kommentarer: