torsdag den 4. oktober 2012

Gode forudsætninger for beskæftigelsen i Skanderborg !

Skanderborg er velsignet af gode forudsætninger, når det kommer til indsats for beskæftigelse og indsats for at få færest muligt på offentlig forsørgelse.
Den seneste opgørelse af brutto ledighed i Region Midtjylland placerer os som den kommune med laveste ledighed på 3,2 %, og dermed faldende, en plads vi deler med Hedensted kommune, ganske pænt når gennemsnittet er 4,8 regionalt og 5,5 på landsplan.
Vores beskæftigelsesplan er en meget ambitiøs plan, der sætter mål for beskæftigelsen og mål for, hvordan vi skal komme af sted med at bringe flest mulige personer fra offentlig til selvforsørgelse. En udfordring især i disse tider.
Heldigvis har vi et meget effektivt og velfungerende jobcenter, der performer rigtig flot og som opnår de beskæftigelsesmål vi sætter.
Det skyldes bl.a. også, at vi har en rigtig godt samarbejde med virksomhederne, ikke bare her i kommunen, men også i kommunerne omkring os.
Beskæftigelsesindsatsen for unge under 30 år har stort fokus. Målet er at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, så de står bedst muligt rustet til arbejdsmarkedet. Det er rigtig vigtigt, at vi har stærkt fokus på de unge og det er glædeligt, at godt 91% af en ungdomsårgang i Skanderborg Kommune får en ungdomsuddannelse. Præcis det vi arbejder på, når målet er 95%. Der er altså generelt en høj procent af unge, der gennemfører en uddannelse, men vores projekt ”helhedsorienteret ungeindsats”, viser jo, at der er brug for helt særlig fokus på gruppen af unge med særlige vanskeligheder og ringere dforudsætninger. Godt at vi allerede er i gang med den indsats.

Ingen kommentarer: