Spørgsmålet om 7. klasse an få lov til at blive på Veng Fællesskole og på Ejer Baunehøjskolen, eller om de skal flyttes til en overbygningsskole?
Det radikale Venstre har det ikke sådan, at det nødvendigvis skal være ens overalt i vores kommune. Vi har faktisk et stort ønske om, at der skal være plads også til forskellighed.
Det kan vi også sagtens leve med, at der kan være på skoleområdet.
Vi har også noteret, at der fra skolerne har været afgivet høringssvar, som ønsker at fastholde 7. klasserne på henholdsvis Veng Fællesskole og Ejer Baunehøjskolen.
Vi har sådan set ingen indvendinger overfor, at de i disse konkrete tilfælde skulle fortsætte med det.
Men vi må også konstatere, at det netop er fra 7. klasse, der stille større og anderledes krav til det faglige indhold i undervisningen, herunder krav til faglokaler o.s.v.
Så skal der ske et skoleskift, så er det ved 7. klasse skiftet er mest naturligt og hensigtsmæssigt.
Men vi må i den forbindelse forvente, at Familieudvalget seriøst har behandlet disse høringssvar og forholdt sig konstruktivt til dem.
Omvendt har vi det også sådan, at – selvom det er byrådets ansvar – så må der være en vurdering og en helhedstænkning, der nødvendigvis må ligge bag Familieudvalgets indstilling.
Vi har derfor også tillid til, at Familieudvalgets indstilling – set i et overordnet perspektiv – er den rigtige.
Vi har derfor ikke fra radikal side ønske om at gå imod denne indstilling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar