
Det er ikke nødvendigvis uproblematisk, at der efter et stort forarbejde og et stort analysearbejde, konkluderes at der ikke er brug for at foretaget noget videre.
Og umiddelbart er vi da heller ikke sikre på, at det vil vise sig at være tilstrækkeligt.
Men vi er helt overordnet tilfreds med, at der ikke bliver tale om skolelukninger, tale om nedlæggelse af overbygningsskoler og at der organisatorisk kun er tale om mindre justeringer også i forhold til skoledistrikter.
Vi er tilhængere af det frie skolevalg fordi det er et godt redskab for forældre og børn, der ikke føler sig tilpas på distriktsskolen, ligesom nogen kan ønske en anden skole af forskellige og helt legitime grunde. Vi kan se, at de rammer, der er for vores skolevæsen vil sætte det frie skolevalg ud af kraft, fordi antallet af elever, der bor i de forskellige skoledistrikter fylder skolen helt op og dermed ikke giver plads til elever fra andre skoledistrikter. Endvidere kan vi se, at der også allerede snart er skoler, der kommer til at sprænge rammer for deres sædvanlige 3 spor.
Vi kan konstatere, at der er udfordringer på længere sigt, som byrådet må forholde sig til, især i Skanderborg området med hensyn til skolekapaciteten, mens det på kort sigt ser ud til, at den nuværende kapacitet, med visse mindre ændringer, rækker til behovet.
Det synes vi er udmærket, selvom den mere beskedne udgang på sagen end forventet i første omgang skyldes, at der der er sket justeringer i forhold til forventningerne i befolkningsudviklingen. Om det så holder må vi jo følge nøje op på, således Skolestrukturen kan udvikles inden for de allerede eksisterende rammer og således at 10. klasse-tilbudene på Skovbyskolen og Stilling Skole nedlægges fra skoleåret 2010/11, hvor der oprettes ét 10. klassecenter under Ungdomsskolen beliggende i Højvangsområdet i Skanderborg.
Vi er endvidere tilfredse med, at børn med særlige behov så vidt muligt skal inkluderes i normaltilbuddet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar