lørdag den 3. november 2012

Vi må tilpasse til børnetallet - desværre!


Vi er nødt til at tilpasse kapaciteten til det børnetal vi har og i øvrigt har behov for indenfor kommunen.

Jeg er også af den opfattelse, at kommunens børnepasningspolitik skal tage afsæt i den sammenhængende børnepolitik kommunen allerede har vedtaget.

Der skal derfor også være et varrieret udbud af pasningsmuligheder og former, der kan tilgodese forskellige ønsker og behov. Også til typen og størrelse, eksempelvis.

Jeg er enig i, at Bakkely i Stilling er den institution, der bedst kan undværes  i området, ligesom jeg er enig i, at Galten Børnehave er den børnehave i Galten, der som det ser ud – bedst kan undværes. 

Men samtidig vil lukningen af disse børnehave medføre, at det samlede udbud kommer til at mange væsenlige elementer og unikke steder for børnene, samtidig med det også efterspørges af forældrene. 

Det er børnehaver med særlige profiler og værdier, samtidig med det er historiske steder, der har været en del af børnehavetilbudene i mange år.

Det er smerteligt, at sådanne steder – ikke længere er mulige.

Det er desuden bekymrende, at også daginstitutionsområdet skal strømlines og være ens og helst store. 

Det kan hæmme mangfoldigheden og fremme ensretningen. Mangfoldighed sikrer et udviklingsrum og det er inspirerende for hele området.

Derfor vil jeg også bakke op om forældrenes ønsker om at oprette private børnehaver de pågældende steder. 

Jeg ved det kommer til at påvirke også de kommunale børnehavers forhold og børneoptag, og jeg begræder der ikke er plads til dem i den kommunale famlie.

Helhed og sammenhæng i klubtilbud i Hørning


Jeg ærgrer mig over, at en sag som denne ender på byrådets bord. 

Efter min mening burde sagen have været klaret rent administrativt, og efter en dialog med de berørte parter. Det har så desværre af forskellige grunde ikke været mulig.

Jeg kan kun erklære mig enig med mindretallet i udvalget i, at der bør ske en sammlægning og en samordning af klubvirksomheden i Hørning by.

Det er der flere grund til:

Bl.a. er det vigtigt med en sammenhængende og koordineret klubvirksomhed i et så stort byområde.
Det giver ikke mening, at klubvirksomheden ikke er sammenhængende, og i det mindste at der ikke reel er et samarbejde om opgaven.

Det skyldes både økonomiske og pædagogiske forhold.

Eksempelvis er det efter min opfattelse forudsætningen for en god socialt forebyggende- og kriminalpræventiv indsats, at der er et sammenhængende klubtilbud, der fagligt og organisatorisk kan understøtte dette.

Når sagen således er havnet her i byrådet, må vi sende et klart og tydeligt signal om, at vi hvad vi forventer om denne opgaves løsning.
Jeg kan støtte, at opgaven to-deles, til henholdsvis ungdomsskolen og juniorklubben, således at det forudsætter en egentlig sammenlægning og et koordineret og forpligtende samarbejde i opgavevaretagelsen.

Derfor synes jeg det er en god måde at opdele også den økonomiske tildelingsmodel, hvor ungdomsskolen tildeles økonomi vedr. 
Fra byrådets dagsordenHøjboskolens elever i 7.-9. klasse og Juniorklubben tildeles økonomi vedr. Bakkeskolens elever i 7.-9. klasse. Herefter er det opgaven at arbejde sammen om drift af ungdomsklubben i Hørning by, og samtidig skulle der være økonomi til også at suppplere de økonomiske ressourcer til driften af ungdomsklubber i de små byer.

Vindmøller ja, men ikke for enhver pris!


Nogen vil mene, at hele processen med at udarbejde en vindmølleplan burde have været skrottet helt fra starten. Den har skabt ængstelse og bekymring.

Kommunen skal imidlertid lave en vindmølleplan, det fremgår at planloven. Og vi har selv i kommunen en klimaplan, der arbejder hen mod en Co2 neutral kommune i 2020.

De forslag til mulige områder for opstilling af vindmøller, baserer sig også på ingeniørrapporter og vurderinger af områdernes egnethed og ikke mindst om møllerne kan opstilles og overholde afstandskrav til beboelse, hensyn til naturfølsomme områder og landskabets udformning.

Vi har at gøre med en sag, der vækker voldsomme følelser hos de berørte, men også en sag, hvori der også er stærke økonomiske og energinæssige interesser i forhold til klima-sagen.
Der kan muligvis opstilles vindmøller alle de steder, der nu er udpeget. Vi ved det faktisk ikke, fordi den afgørelse først kan træffes, når der foreligger en VVM undersøgelse.

Imidlertid er der allerede nu forslag om at udtage 2 områder fra vindmølleplanen, nemlig området mellem Sjelle og Skjørring samt området nor for Illerup Ådal udgår.

Jeg kan støtte, at disse områder ikke indgår i vindmølleplanen.

Det er muligvis udtryk for, at jeg har sympati for de indsigelser, der er kommet. Det er muligvis udtryk for, at jeg som byrådsmedlem vælger at se på andet end rent tekniske forhold. Muligvis kunne en VVM undersøgelse ”godkende” områderne til  mulige vindmølleopstillinger. Det kunne afhænge af, hvilken type møller der skulle opstilles og ikke mindst hvor høje.

Men det er også vores opgave at foretage en ren politisk vurdering, der også basserer sig på subjektive argumenter.

Her har jeg så ladet mig overbevise om, at det vil være en så stor indgriben i de lokale forhold, landskabelige forhold og ikke mindst støj- og skyggeforhold.

Jeg kan derfor også støtte, at der kan arbejdes videre med de øvrige 2 områder, syd for Høver og nord for Gl. Gjesing. Der er efter min opfattelse en hel del, der tyder på at det næppe er hensigtsmæssigt at opstille vindmøller her. Men det er jeg villig til at få afprøvet nærmere. Det kan ske, såfremt nogen ønsker at opstille vindmøller de pågældende steder.

At Låsby kan bliver perspektiv område, i forbindelse med den nye motorvej synes jeg er oplagt. Det kan jeg støtte.
Jeg vil afslutningsvis erklære, at jeg er tilhænger af at vi også finder arealer til opstilling af vindmøller på land, hvor det giver mening og hvor det er foreneligt med områdernes karakter og beboelser.

I virkeligheden kan jeg have min tvivl om, hvorvidt det er en fornuftig måde at opfylde en national  klimaplan på, ved at bede 98 kommuner om at udpege egnede områder. Måske skulle denne opgave – i modsætning til de fleste andre – besluttes på andre niveauer. Eksempelvis gennem en national landsplandirektiv.
Sådan er det altså ikke.

Ambitiøs Kommuneplan 2013


Kommuneplanen er de overordnede rammer for den fysiske planlægning i Skanderborg Kommune. 

Men det er samtidig også et politisk dokument, der beskriver hvilken kommune vi er og hvor vi gerne vil hen med vores kommune.

Kommuneplanen er desuden en opdatering af den allerede eksisterende kommuneplan, hvor nye og ændrede rammer gør sig gældende flere steder i kommunen, rammer, der bidrager til at udvikle kommunen, men også rammer, der gør det muligt at imødekomme ønsker hos borgere og virksomheder.

Flere af de rammer, der blev lagt ved sidste kommuneplan er allerede fyldt ud og dette forslag udvider rammer til såvel byudvikling som erhvervsudvikling. Men grundet grundvandsbeskyttelseområder, er stadig det meget begrænset, hvor Skanderborg kommune kan udvikle nye erhervsområder. Vi må forlange, at der bliver taget de nødvendige prøver af jordbunden, så det kan blive fastslået om grundvandet er i fare om det ydes den beskyttelse, der nødvendig. For vi vil på ingen måde risikere at bringe det i fare for forurening.

Kommuneplanen lægger op til at  åbne op for fortætning i vores byer og det handler også om at kunne bygge højere. Eksempelvis på grunden ved banegården. Det er – efter min mening en rigtig og nødvendig udvikling, men ikke uproblematisk.

Skanderborg Kommune er også en landkommune, hvor der er meget landbrug. Jeg synes kommuneplanen har en meget fin balance, når det gælder landbrugets muligheder for at drive sit erhverv og kunne udvikle sig, samtidig med vi har fokus på miljøet og de mennesker, der bor på landet og i vore landsbyer.

Lad os håbe vi får brug for rammerne i de kommende år. Det tyder det på, med den vækst kommune vi er.

Kommuneplanen er også fortsat ambitiøs, når det gælder agenda 21, miljø- og bæredygtig kommune, Co2 neutral kommune. Samtidig passe på den smukke natur, vi er så rige på her i kommunen. Det er det største aktiv vi har!

De politiske målsætninger om en kommune, kendetegnet ved en aktiv og engageret befolkning, der tager del i at sikre livet i forsamlingshusene, vore skoler og daginstitutioner. Det store og frivillige arbejde, der udføres i foreninger og i kulturelle miljøer.
Det er vigtige signaler at udsende og samtidig en anerkendelse af den frivillige indsats der ydes.

Kommuneplanen vil fortsat prioritere, at der sker udvikling i hele kommunen og ikke kun i kommunens center og de større byer. Der skal også kunne udvikles i landsbyerne og vi skal også i planlægningsmæssige sammenhænge turde prøve grænserne af.

Jeg glæder mig til en åben debat om denne kommuneplan!