Effektiv og klimavenlig kollektiv trafik i Østjylland

Der sker meget på infrastruktur området her i Østjylland og omkring Århus.

Og jeg synes der er store perspektiver i det oplæg, der foreligger i ”Samspil 2025”
Vi ved, at regeringens togplan indebærer, at højhastighedstogene ikke vil køre via Skanderborg. Det kan umiddelbart se ud som en svækkelse af Skanderborg som by og som trafikknudepunkt.

Men det åbner også en lang række andre og nyemulighed, nemlig etablering af S-togslignende forbindelse mellem Århus, Skanderborg og Horsens,  og til det forventede nye knudepunkt i Hasselager, hvorfra der bl.a. skal være tilslutning til højhastighedstogene til bl.a. Hovedstaden.

Det indbeærer også, at vi kan genåbne stationer som bl.a. Stilling og åbne en station i Hørning.

Jeg skal ikke begræde, at Skanderborg på den måde ikke selv får adgang Letbanen.

Visionen viser også, at der skal etableres en ny jernbanelinje mellem Århus og Silkeborg, med stop i bl.a. Galten.

Jeg synes det åbner op for meget store perspektiver for vores kommune.

Det vil blive en endnu mere attraktiv kommune at bosætte sig og drive erhverv i.

Den kollektive trafik vil komme til at spille en langt større rolle for kommunen og borgerne i kommunen.

Det vil helt givet bidrage til væksten i vores kommune og for den sags skyld i hele Østjylland. Og det vil også kunne flytte trafik fra privat bilisme til kollektiv trafik og dermed meget mere klimavenligt.

Jeg kan derfor også varmt tilslutte mig oplæggget og også  tilslutte mig bemærkning om, at der skal rettes en supplerende henvendelse til Transportministeren vedr. sikring af fortsat god og effektiv togbetjening på strækningen Silkeborg - Ry - Skanderborg.

Fra byrådets dagsorden

Fokus på kvalitet og trivsel

Vi bor i en god kommune. Og vi er lige blevet udnævnt til Danmarks velfærdskommune no. 1.

Vi skal have en kommune, der hylder mangfoldighed, en kommune der tror på tillid, snarere end kontrol, en kommune, der står for ordenlighed i beslutningsprocesserne og i den daglige drift i forhold til borgerne! Det minimerer bureaukratiet og fremmer motivationen!

Efter konsolideringen i de senere år, har vi nu en økonomi, der er sund og som skaber plads de nødvendige investeringer, der skal sikre også mulighederne for kommunen – og jeg mener HELE kommunen – i fremtiden.

Kommunestyret og velfærdssamfundet undergår forandringer, i forhold til hvad vi har været vant til. Kommunen er først og fremmest er en del af det danske folkestyre og et fællesskab, vi alle er en del af og hvor der selvfølgelig er plads til alle. Og vi skal som borgere tage medansvar for fællesskabet.

Men det er også fortsat sådan, at jeg som politiker i kommunen er ansvarlig for det serviceniveau og den kvalitet vi har på kommunens velfærds områder.

Også plads til at dyrke sine fritidsinteresser. Det er med til at øge børn og
unges trivsel og dermed også deres indlæring og faglige kompetencer.

Vi skal have særlig fokus på de udfordringer vi har i forhold til bosætning. 

Der har i byrådet været en diskussion om det forhold, at kommunens befolkningstilvækst er stagnerende. Det er især unge familier med børn vi mangler. 

Det skal vi lave om på. Det bliver en vigtig opgave at få flere til at flytte til Skanderborg.

Vi har en vigtig opgave med børnene og deres skole og fritid. 

Børn og unge i Skanderborg er dygtige og får pæne karakterer godt over gennemsnittet i forhold til sammenlignelige kommuner. 

Vore børn og unge er fornuftige også i forhold til alkohol og rusmidler. 

De trives generelt godt.

Derfor er det vigtigt, at der i en tid med folkeskolereform og en længere skoledag, stadig skal være tid og overskud til aktiviteter i foreningslivet, i kulturskolen, i ungdomskolen og i fritids- og ungdomsklubberne, og hvor børn og unge ellers udfolder sig.

Der er der brug for at vi følger både børnenes faglige kompetenceudvikling, men i høj grad også deres trivsel. 

For uden trivsel, ingen indlæring. 

Se min facebookprofil

Er kommunal service en by i Rusland?

Er kommunal service en by i Rusland?

Skanderborg byråd har i flere omgange drøftet emnet; ”det aktive medborgerskab”.

Der tales om, at vi i højere grad skal gøre mere selv, fremfor at spørge kommunen om hjælp.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at vi i Skanderborg Kommune er velsignet af rigtig mange borgere, der på mange forskellige områder og niveauer yder frivillig indsats, aktivt deltager i deres barns skole, deres barns børnehave eller deres ældre medborgers liv på et ældrecenter, er aktive i kultur- og foreningsliv o.s.v.

Vi har mange der involverer sig i lokalsamfund og bidrager til at udvikle det og gør det til et godt sted at leve og bo.

Den side af det aktive medborgerskab skal vi udvikle endnu mere og det skal være både mere attraktivt og udbytterigt at deltage.

Men vi lever oså i et velfærdssamfund, hvor vi ønsker at kommunen leverer en ordentlig service til os som borgere, og hvor vi kan få hjælp, når der indtræffer begivenheder i vores liv, der kræver en særlig indsats.

Sådan skal det fortsat være og det skal vi som borgere betale for form af den skat kommunen opkræver.

I de sidste fire år har vi i kommunen effektiviseret på en lang række områder, bl.a. på den kommunale administration, på ældreområdet, på børneområdet, ældreområdet og handicapområdet. Det har betydet ændringer for mange borgere. Det har også for nogen betydet mindre hjælp til eksempelvis personlige opgaver for en ældre medborger, der i stedet er blevet gjort i stand til at gøre det selv.

Alt dette har vi gjort fordi det var fornuftigt, men også nødvendigt fordi der var en uballance i kommunens økonomi, der skulle rettes op. Og vi skal til stadighed se på om vi kan gøre tingene bedre og billigere.

Jeg ønsker ikke der skal opkræves en eneste krone mere i skat end nødvendigt for at sikre et ordentligt og anstændigt serviceniveu.

Det er ikke seriøst på samme tid, både at kræve bedre service og lavere skatter.

Flot beskæftigelsesplan - men behov for fokus på unge under 29 år.

Skanderborg er velsignet af gode forudsætninger, når det kommer til indsats for beskæftigelse og indsats for at få færest muligt på offentlig forsørgelse.

Den seneste opgørelse af brutto ledighed i Region Midtjylland placerer os som den kommune med laveste ledighed på 2,8 %, og dermed faldende. Vi har den laveste ledighed i regionen.

Flere unge skal have en uddannelse

Desværre ser det knap så godt ud, når det gælder de unge op til 29 år.

Her er ledigheden betydelig højere.
Der er 730 offentlig forsørgede unge i Skanderborg.
Det svarer til 13,8% af de unge under 30 år.

I Skanderborg er 6,3% af de unge under 30 år ufaglærte på kontanthjælp eller dagpenge.

 Selvom jeg synes det er høje tal, er det altså stadig bedre end andre sted i Regionen.

Men det er stadig for højt.

Vores beskæftigelsesplan er meget ambitiøs, der sætter mål for beskæftigelsen og mål for, hvordan vi skal komme af sted med at bringe flest mulige personer fra offentlig til selvforsørgelse.

En udfordring især i disse tider.

Heldigvis har vi et meget effektivt og velfungerende jobcenter, der performer rigtig flot og som opnår de beskæftigelsesmål vi sætter. Det kan bl.a. ses ved, at vi er blandt de kommuner, der har færest på offentlig forsørgelse. Således bruger vi på området godt 45 mio.kr. mindre end kommunerne  i den klynge vi er med i, det vil sige kommuner med samme eller lignende forudsætninger end vores.

Beskæftigelsesindsatsen for unge under 30 år har stort fokus. Målet er at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, så de står bedst muligt rustet til arbejdsmarkedet. Det er rigtig vigtigt, at vi har stærkt fokus på de unge og det er glædeligt, at godt 94% af en ungdomsårgang i Skanderborg Kommune får en ungdomsuddannelse. Præcis det vi arbejder på, når målet er 95% i 2015.

Beskæftigelsesplanen har med god grund særlig fokus på de unge under 30. Det er her ledigheden er højest og det er her grundlaget for resten af arbejdslivet lægges.

Lad os håbe vi kan have succes med at færre unge starter tilværelsen på overførselsindkomst. Det bør have stærkest muligt fokus.

Beskæftigelsesplan for 2014 for Skanderborg Kommune

 

Socialpolitik, vision eller bedre egnet som læserbrev?

Den slags socialpolitik er en helt ny form, som faktisk intet siger om, hvad kommunen agter at gøre for at fremme bedre sociale vilkår, mere lighed i forhold til sundhed, hjælp til folk med misbrug, folk med psykiske lidelser, ja faktisk så kan ingen, hverken byråd eller borgere se, hvad denne politik vil sige i praksis. Ude blandt folk, vil det blive betegnet som en sang fra de varme lande”.

Hvis det vi vedtager he ri byrådet af politikker skal være vedkommende og gøre en forskel for folk, så må og skal det være muligt at se, hvilke værdier der er væsentlige i den sociale indsats i kommunen.





Skal en socialpolitik kunne forstås af almindelige mennesker? Ja, selvfølgelig. Også af dem, socialpolitikken
er sat i verden for!

 

 

 

 

 

 

Det er der også flere høringssvar, der peger på.

Vi gør det altså ikke godt nok, når eksempelvis det ikke står klart for Ældresagen, hvad der er den dybere mening med socialpolitikken.

Jeg kan fint tilslutte mig den tekst, der udgør socialpolitikken.

Teksten kunne forveksles med et velmenende indlæg i en avis om vores sociale ansvar.

Men jeg synes ikke det er en politik eller en vision, som kan kendetegne en kommunes socialpolitk.

Kommunen er på dette område på en og samme tid myndighed, driftsherre, demokratisk fællesskab, og tilsyn.

Jeg mener ikke det skal være et ydelseskatalog, men det skal sige mere om, hvad vi vægter og prioriterer.

Teksten kan tolkes på alle måder og vidt forskellig, afhængig af hvem man er.

 Fra byrådets dagsorden om forslag til socialpolitik

Budgettet for 2014 i hus i enighed

Sidste år, da vi bedtog budgettet, glædede jeg mig over, at vi for første gang i lang tid kunne vedtage et budget, hvor der ikke var desiderede beparelser og hvor vi heller ikke opperede med et prioriteringskatalog.

Den glæde kan jeg også følte jeg også i aften.

Det er meget positivt, at vi efter en ret hård genopretningsperiode nu tilsyneladende er nogenlunde i mål med både effektiviseringsindsatsen og tilpasningen af kommunens driftsudgifter til det vi har råd til.

Og er det vi har råd til så også det vi synes er et fornuftigt niveau og af den kvalitet vi ønsker.

Jeg er sikker på vi godt kunne have behov for at løfte kvaliteten på nogle af de kommunale serviceområder. Ingen nævnt ingen glemt.

Men omvendt synes jeg også vi har et sericeniveau på de kommunale kærneområder, som er både rimelige og ordentlige.

I det budget vi her behandler er der jo et løft på nogle områder.

Eksempelvis får folkeskolen tilført penge til implementering af den nye folkeskolelov, hvor børnenes timetal stiger ganske markant, både  i forhold til de ordinære fag, men også til det nye begreb; understøttende undervisning.

Nu er det ikke et spørgsmål om, at vi skal have en ny folkeskolelov. Den får vi, selvom Jeg gerne havde set loven havde en anden udformning.

Derimod er det nu et spørgsmål om, hvordan i lykkes med den nye folkeskole, hvor børnene og de unge skal være i mange flere timer.

Jeg er i den sammenhæng tilfreds med, at vi er enige om at medarbejdere fra SFOer og klubber skal indgå – sammen med lærerne – i at implementere skolereformen, herunder deltage i den understøttende undervisning. Det tror er både rigtig og nødvendigt for at nå i mål med hele formålet med reformen.

Der er blevet plads nye tiltag og opfølgning på allerede fastsatte mål, bl.a. bl.a. øget investering i sundhedsfremme i forhold til virksomhederne, flere midler til det frivillige foreningsarbejde under folkeoplysningsloven og ikke mindst styrkelse natur- og miljøomådet i forhold optimering af sagsbehandlingstiderne på dette område. Det vil forhåbentlig medføre at virksomhederne hurtigere kan komme i gang med deres projekter og dermed også bidrage til øget omsætning og jobskabelse. Det bidrager til, at Skanderborg bliver en endnu mere attraktiv erhverskommune. Hertil bidrager forhåbentlig også den aftalte erhvervs taskforce, der skal lette virksomhedernes ”finden” rundt i den kommunale administration.

På sidste byrådsmødet havde vi en debat om bosætning.

Hvorfor er det ikke muligt at få flere til at bosætte sig i kommunen? Hvad er barrieren? Nogen mener det er skatten. Andre mener det er grundskylden.

Jeg mener, det er meget mere nuanceret. Husene er ikke billige her i kommunen. Det er grundene heller ikke.

Jeg mener desuden vi har brug for langt flere alment nyttige boliger, som børnefamilier kan flytte ind i umiddelbart, uden en stor pose penge i baglommen.

Vi har brug for tilflytning til kommunen.

Befolkningstallet stagnerer og børnetallet falder.

Vi skal finde de elementer, der kan fremme dette. Lad os håbe vi efter analysen får nogle gode og brugbae metoder i værktøjskassen.

Derfor er det rigtig fint vi er enige om, at vi skal analysere bosætningen, som aftalt i budgetaftalen.

Og vi går i gang allerede i morgen med et temamøde om emnet.

De fleste anlægskroner er allere disponeret i de kommende år, da vi faktisk gjorde det ved sidste års budgetaftale.  Et anlægsbudget i 2014 på knap 160 mio. kr.

Det helt store projekt, administrationscenter og dobbelt hallen på Fælleden afventer nu bedømmelsesudvalget dom og herefter kan byggeriet gå i gang.

Det samme kan de mange halprojekter, der også blev vedtaget sidste år. Lad os håbe de penge vi afsatte til formålet rækker og ikke mindst kan vække tilfredshed, hvor hallerne opføres.

I år er det kun blevet til få anlægsbeløb, bl.a. penge afsat bymæssigt beliggende aktivitetssteder til den ikke organiserede idræts- og kulturliv. Næste år er det så prioriteret til anlæg af en skatepark på Bytoften i Galten.

Jeg synes det er et godt signal at vi også i byrådet har øje for den side af befolkningens behov. Det er yderst rimeligt, hvis vi også skal favne bredden.

Jeg havde gerne set, der også var blevet plads til at afsætte penge til grundindskud for alment nyttigt byggeri.

Men det er efter min mening så bl.a. nogle af de ikke øremærkede anlægsbeløb i overslagsårene kan anvendes til.

Jeg vil afslutningsvis gerne takke for et godt og konstruktivt samarbejde i forbindelse med tilblivelsen af dette budget, og desuden især takke borgmesteren for velforberedt ledelse af processen!

Fra byrådets dagsorden

Nej til Linjeføring syd om Lading Sø og nej til lukning af Langelinie/Borumvej

Her er hvad jeg sagde til Folketingets Transportudvalg, da de var på besigtigelsestur den 19. september 2013:

Jeg vil først sige tak til Transportudvalget,  fordi Claus Leick og jeg selv har fået mulighed for at møde jer og få lejlighed til at sige lidt til jer om motorvejsplanerne og linjeføringerne af A26.

Vi har fra Skanderborg Kommunes side ved flere tidligere lejligheder givet udtryk for vore holdninger til A26’ linjeføring.

Fra lokalt hold, set fra Skanderborg Kommunes synsvinkel – kan jeg pege på, at 

Skanderborg Kommune allerede gennemskæres af to store motorvejsanlæg, nemlig E45 og Herning-motorvejen, som dominerer store landskabsområder i  Skanderborg Kommune

Det sammenhængende landskab nord for Herningmotorvejen huser bl.a Gjern Å og Lyngbygårdår.

Skivholme Skov er også af afgørende rekreativ betydning for de mange borgere i Galten-Skovby og landsbyerne Skivholme, Herskind, Sjelle og Skjørring. Den vil blive stærkt påvirket ved en sydlig linjeføring.



Transportudvalget besigtiger forholdene ved Lading Sø set fra Lading

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En sydlig rute vil desuden være en barriere, der hindrer et sammenhængende landskabsområde mellem den nyrestaurerede Lyngbygaard Å-dal og Lading Sø.

Som det kan ses er landskabet, stort set friholdt for større infrastrukturanlæg.

En motorvej gennem dette sårbare naturområde vil have de mest omfattende landskabelige påvirkninger og indebære nedlæggelse af vandhuller og dermed forringe biodiversiteten ganske betydelig. Der er et meget varieret dyre- og planteliv i Skivholme skoven og flere end 100 fuglearter. Ligesom Lading Sø har mange forskellige vandfugle.

Desuden vil de nordlige dele af kulturarvsarealet Borum Eshøj krydses af både linjeføring Midt og Syd.

Det vil ikke alene være meget bekostelig, men også et uvurderligt og umisteligt tab af kulturarv. Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen netop også, at man ikke berører dette område eller de fredede fortidsminder.

Det er selvsagt en anbefaling Skanderborg Kommune entydig kan bakke op omkring og tilsklutte sig.

En motorvej syd om Lading sø:

·       vil fuldstændig afskære borgerne nord for linjeføringen fra resten af Skanderborg Kommune.

·       vil være 2 km længere end alternativerne og derfor lægge beslag på det største areal.

Derfor er den Nordlige linjeføring den mest fordelagtige rent samfundsøkonomisk, rumme den største trafikmængde og lægge beslag på det mindste areal. Det vil desuden indebære lavere kørselsomkostninger og den største tidsmæssige gevinst for trafikanterne.

Desuden er linjeføringen syd om Lading sø den dyreste og den der støjbelaster flest boliger.

I det hele taget vil flest boliger blive berørt af den sydlige linjeføring.

Her er det igen iflg. Vejdirektoratets egen VVM-redegørelse, linjeføring Nord der er den mest fordelagtige.

Det nye forslag til linjeføring af delstrækning 3 – sydlig variant kløverblad

Forslaget indebærer at både Borumvej og Kærsvinget afbrydes ved gennemførelse af sydlig variant kløverblad.

Borumvej er den direkte adgangsvej fra den nordlige Skanderborg Kommune til Aarhusområdet.

Vejen har en årsdøgntrafik på 4000 biler og den regionale busrute 112 mellem Silkeborg og Aarhus kører gennem landsbyerne Herskind, Sjelle og Skjørring.

Borgerne i området frygter selvfølgelig for udviklingen og mulighederne for stadig at værre et attraktivt sted at bo og bosætte sig.

I Eksempelvis Herskind, hvor der er tilflytning i øjeblikket og erhversvirksomheder der etablerer sig, og hvor der stadig er dagligevareforretning.

Afbrydelse af Borumvej og Kærsvinget vil selvsagt også opleves som en væsentlig forringelse af adgangen til arbejdspladser, indkøb og kulturelle oplevelser for borgerne i den nordlige del af kommunen.

Derfor mener vi, såfremt denne linjeføring fastholdes, at Borumvej skal enten føres over eller under motorvejen.

Vi håber at derfor også, at der kan findes en god og tilfredsstillende løsning på de udfordringer denne delstrækning 3 giver.

Tak for Jeres opærksomhed.

 

Vejdirektoratets indstilling