lørdag den 30. november 2013

Effektiv og klimavenlig kollektiv trafik i Østjylland


Der sker meget på infrastruktur området her i Østjylland og omkring Århus.
Og jeg synes der er store perspektiver i det oplæg, der foreligger i ”Samspil 2025”
Vi ved, at regeringens togplan indebærer, at højhastighedstogene ikke vil køre via Skanderborg. Det kan umiddelbart se ud som en svækkelse af Skanderborg som by og som trafikknudepunkt.

Men det åbner også en lang række andre og nyemulighed, nemlig etablering af S-togslignende forbindelse mellem Århus, Skanderborg og Horsens,  og til det forventede nye knudepunkt i Hasselager, hvorfra der bl.a. skal være tilslutning til højhastighedstogene til bl.a. Hovedstaden.
Det indbeærer også, at vi kan genåbne stationer som bl.a. Stilling og åbne en station i Hørning.

Jeg skal ikke begræde, at Skanderborg på den måde ikke selv får adgang Letbanen.
Visionen viser også, at der skal etableres en ny jernbanelinje mellem Århus og Silkeborg, med stop i bl.a. Galten.

Jeg synes det åbner op for meget store perspektiver for vores kommune.
Det vil blive en endnu mere attraktiv kommune at bosætte sig og drive erhverv i.

Den kollektive trafik vil komme til at spille en langt større rolle for kommunen og borgerne i kommunen.
Det vil helt givet bidrage til væksten i vores kommune og for den sags skyld i hele Østjylland. Og det vil også kunne flytte trafik fra privat bilisme til kollektiv trafik og dermed meget mere klimavenligt.

Jeg kan derfor også varmt tilslutte mig oplæggget og også  tilslutte mig bemærkning om, at der skal rettes en supplerende henvendelse til Transportministeren vedr. sikring af fortsat god og effektiv togbetjening på strækningen Silkeborg - Ry - Skanderborg.

Ingen kommentarer: