Inklusion er
en vedvarende udviklingsproces, hvor mulighederne for alle børns
tilstedeværelse, deltagelse og læring i de almene arenaer øges.
Tilstedeværelse
betyder, at så mange børn som muligt skal have mulighed for fysisk
tilstedeværelse på en almindelig skole/institution.
Deltagelse betyder, at
barnet oplever sig som værdifuld og anerkendt deltager i det sociale
fællesskab. Læring betyder, at alle børn udvikler kompetencer - både fagligt og
socialt.
Jeg tror vi har at gøre med et
emne, som alle kan nikke til.
Nemlig, at vi skal inkludere
alle børn.
Men inklusion skal ses fra
flere sider.
Og der er forskel på, hvor
inklusion finder sted og i hvilke sammenhænge.
Fagligt kan et barn i en ramme
inkluderes, men er barnet også socialt inkluderet. Og føler det sig som en del
af fællesskabet?
Der er ingen tvivl om, at
arbejdet med inklusion er et af de vigtige temaer i vore dagtilbud og skoler.
Og indsatsen for at
tilvejebringe faglige og pædagogiske værktøjer og metoder er stor.
Og det er samtidig vigtigt at
aflive myten om, at inklusion er blevet en dagsorden, af økonomiske grunde.
Men det er også nødvendigt at
erkende, at en vellykket inklusion i flere tilfælde har meget nøje sammenhæng
med den ressourcemængde, der er til rådighed.
Inklusionsdagsordenen er kommet
for at blive og vi må naturligvis lave en strategi og en plan for, hvordan
denne opgave skal løftes og implementeres.
Det er i den enkelte skole,
børnehave eller klub, arbejdet skal foregå.
Derfor er også helt rigtig, at
for at lykkes med opgaven, skal både børn,
forældre, lærere, pædagoger inddrages i at lave en lokal strategi for
arbejdet.Strategi for inklusionsarbejdet i Skanderborg Kommune

Ingen kommentarer:
Send en kommentar