Båltale Sct. Hans 23. juni 2013 på Bytoften

Tak for invitationen til at holde tale her i aften.

Jeg takkede ikke ”ja” med det samme ”Ja!” da jeg blev spurgt. Ikke fordi jeg ikke synes
Skt. Hans aften er en fin anledning til at mødes. Også selv om vejrguderne ikke altid er
enige. Men mere fordi jeg – uanset hvor mange gange jeg har skullet f.eks. holde tale i
byrådet, eller ved andre lejligheder, så er jeg meget ydmyg overfor, om det jeg skal sige
ved en lejlighed som denne, er noget som I synes der er værd at lytte til.

Men nu er jeg her altså, og så må det bære eller briste.

Uanset om solen skinner eller det regner eller blæser, så er Skt. Hans for mange en
markering af den tid vi går i møde med de lange lyse aftener og korte nætter. En
markering af lysere tider.

Overalt i landet samles folk – børn og voksne, unge og gamle – omkring bålet, for at se
heksen futte af og hylde landet med Drachmanns smukke midsommervise. Og jeg tror at
mange føler at det er en særlig dansk aften og at det på en måde er selve danskheden
vi fejrer.

Men ærlig talt, Sankt Hans’ oprindelse ikke spor dansk. Bare navnet Sankt Hans – det er
Johannes døberen – så er vi helt tilbage til Jesu fødsel og Israel.

Midsommeren som naturfænomen er nordeuropæisk. De lyse dage og nætter fejres
f.eks. overalt i Skandinavien, England, Irland og tilmed Østrig! Og heksen på bålet - det
er en tysk tradition, hvor man siden slutningen af forrige århundrede har aflivet
halmdukker, der forestillede ubehagelige figurer, fx Vinteren. Det er også derfor vi
sender heksen til Bloksbjerg en gang om året. For Bloksbjerg ligger i Tyskland.
Det vil altså sige, at når vi snakker om Sankt Hans, bål og heks så har vi egentlig et godt
miks fra Mellemøsten, Tyskland og flere steder i Skandinavien.

Og produktet er så det vi fejrer som traditionel dansk kultur – det danske særpræg - og
Danmark når det er dejligst!
Med Midsommer – får humøret en ekstra tak opad.
Et travlt forår har vi lagt bag os og vi glæder os til en masse dejlige sommerdage, med
sol, lune nætter og hygge.

Men for mig markerer Sct. Hans også, at
Det er også lige før vi skal holde ferie, sammen med familien, vennerne eller måske
sammen med helt fremmede. Og for dem som har gået til eksaminer, så er de også
forhåbentligt snart veloverstået.

Midsommer står for mig for den helt fantastiske tid, lige før børnene og de unge får fri fra
skole, og jeg selv skal af sted med nogle af dem på ture med GJUK.
Allerede på lørdag drager vi af sted til vores venskabsklub i Sverige med 63 glade og
forventningsfulde børn.
Det er altid en dejlig oplevelse og så kan jeg igen som så mange gange før konstatere,
at det er ”skønt at være klubleder”.

Her i byen siger vi, at det er her det gode liv leves.
Er det blot noget der står skrevet på et skilt ved byens indfaldsveje?
Ja, det kan der sikkert være delte meninger om.
Og hvad er egentlig kendetegnende for ”det gode liv”?
Jeg synes jo, der er mange ting her i byen, der i hvert fald sætter nogle gode rammer for
det gode liv.

Galten – Skovby er også en del af Skanderborg Kommune. Man kan sagtens møde folk,
der mener at Galten-området er ”glemt” i kommunen.

Men det er vi ikke, og det er der da også en del der gør en ihærdig indsats for ikke sker.
Og jeg synes også, at Galten området fint gør opmærksom på sig selv.
Lige nu kan vi se at Bio-huset bliver renoveret. Og det første spadestik er taget til
udbygningen af Klank-Hallen.

Der er arbejdes med at lave en ny Midtby Plan, der skal gøre byen mere
sammenhængende, bl.a. også ved at få denne skønne plet Bytoften til at hænge bedre
sammen med byen. Her er hele området indbudt til borgermøde den 29. august for at
give sit besyv med.

Og i den sammen hæng er det værd at nævne, at vi i området har Projekt-Gruppe
Galten-Skovby, der danner organisatorisk ramme for en lang række initiativer, bl.a. på
denne plads en skate-park for skateboard, BMX,- og løbehjuls glade børn, unge og
voksne.

I øvrigt en idé der blev fostret for præcis et år siden, netop under sidste års Sct. Hans
Fest her på Bytoften.
Ideen er, at Bytoften i endnu højere grad skal være byens samlingsted, på tværs af alder
og interesser.
Ja, hvordan har vi det egentlig i vores by?
Er det er trygt sted at bo og leve?
Er det et inspirerende sted at bo?

Jeg synes der taget rigtig mange initiativer, der har det formål at gøre det til et endnu
bedre sted at bo, leve og også arbejde.
Jeg tænker med stor glæde tilbage på resultatet af Danmarks Indsamlingen, hvor
området her markerede sig eftertrykkeligt med et bevis på, at vi kan stå sammen om en
fælles sag.

Og jeg tænker på og værdsætter alt det frivillige kulturelle og sociale arbejde, der er
mange der bruger rigtig meget tid på!
Og her er det, jeg synes vi godt kan minde hinanden om og også konstatere, at
kommunen, som vi er en del af, er et fællesskab og ikke blot en myndighed, eller
serviceleverandør.

Kommunen er vores fællesskab, hvor vi også har en forpligtelse til at bidrage med det vi
hver især kan.

Vi forlanger ikke bare

Vi påtager os et medansvar for fællesskabet og for det vi ønsker der skal ske.
Det er der jo rigtig mange af os der gør og det er med til at løfte vores område på rigtig
mange felter.

Vi er nødt til at indstille os på, at kommunen har en anden rolle end for 30 år siden, hvor
alt kunne lade sig gøre og hvor vi udbyggede service og velfærdssamfundet, som var
der ingen grænser.

I dag er vi nødt til at prioritere mere nøje, hvad er et anliggende for fællesskabet og hvad
er noget vi hver især selv må prøve at løse.
Man kan nærmest sige; Spørg ikke hvad kommunen kan gøre for dig, men hvad du selv
kan gøre for kommunen = og med kommunen mener jeg det fællesskab vi alle indgår i.
En del af det fællesskab er jo f.eks. os der bor her i Galten og har et medansvar for
hinanden og det der sker heri byen.

Det kan godt være vi ikke er enige med vore politikere, vores regering og vores byråd.
Det er jeg heller ikke altid selv.
Men så må vi gøre noget for at påvirke tingene i den retning vi selv synes er det rigtige.
Og med det demokrati Danmark har, er det en mulighed vi alle har, i øvrigt til forskel fra
mange andre steder i denne verden.

Skt. Hans aften er den aften, hvor vi bare finder sammen, som nu her.
Det er en del af fællesskabet her i byen.

Og tak til Sct. Georgs Gildet for at arrangere Sct. Hans Bål år efter år!
Vi nyder hyggen sammen med andre ved det varme og knitrende bål, der om lidt sættes
gang i, ligeledes synger vi alle med på sagen ”Vi elsker vort land”, som Holger
Drachmann skrev den engang. Og det er jo godt – sådan i hvert fald én gang om året -
at stoppe op og huske på, hvor dejligt det land er, som vi bor i, og som vi er en del af.
Når bålet om lidt tændes og heksen sendes til Bloksbjerg, håber jeg at heksen vil tage et
par ting med sig;

Jeg beder heksen tage janteloven, småligheden, misundelsen og egoismen
Med heksen til Bloksbjerg, Og lad os sammen dyrke og styrke Fællesskabet,
Mangfoldigheden Og næstekærligheden.

Gør vi det, tror jeg at det gode liv kan leves og udvikles til gavn og glæde for alle her i
Galten og omegn!



Tak for ordet og God sommer!!

Inklusion - ja, selvfølgelig!!

Inklusion er en vedvarende udviklingsproces, hvor mulighederne for alle børns tilstedeværelse, deltagelse og læring i de almene arenaer øges.

Tilstedeværelse betyder, at så mange børn som muligt skal have mulighed for fysisk tilstedeværelse på en almindelig skole/institution.

Deltagelse betyder, at barnet oplever sig som værdifuld og anerkendt deltager i det sociale fællesskab. Læring betyder, at alle børn udvikler kompetencer - både fagligt og socialt.

Jeg tror vi har at gøre med et emne, som alle kan nikke til.

Nemlig, at vi skal inkludere alle børn.

Men inklusion skal ses fra flere sider.

Og der er forskel på, hvor inklusion finder sted og i hvilke sammenhænge.

Fagligt kan et barn i en ramme inkluderes, men er barnet også socialt inkluderet. Og føler det sig som en del af fællesskabet?

Der er ingen tvivl om, at arbejdet med inklusion er et af de vigtige temaer i vore dagtilbud og skoler.

Og indsatsen for at tilvejebringe faglige og pædagogiske værktøjer og metoder er stor.

Og det er samtidig vigtigt at aflive myten om, at inklusion er blevet en dagsorden, af økonomiske grunde.

Men det er også nødvendigt at erkende, at en vellykket inklusion i flere tilfælde har meget nøje sammenhæng med den ressourcemængde, der er til rådighed.

Inklusionsdagsordenen er kommet for at blive og vi må naturligvis lave en strategi og en plan for, hvordan denne opgave skal løftes og implementeres.

Det er i den enkelte skole, børnehave eller klub, arbejdet skal foregå.

Derfor er også helt rigtig, at for at lykkes med opgaven, skal både børn,  forældre, lærere, pædagoger inddrages i at lave en lokal strategi for arbejdet.Strategi for inklusionsarbejdet i Skanderborg Kommune

Godt vi fik en borgerrådgiver!

Jeg har med stor interesse læst borgerrådgiverens beretning og desuden forud for mødet her, lyttet til borgerrådgiverens supplerende kommentarer og gennemgang.



Borgerrådgiver Jesper Cortes

Jeg vil også tillade mig at konkludere, at borgerrådgiveren er en vigtig instans og funktion i forhold til borgernes mulighed for at få en udenforstående og uvildig og fagligt kompetent person til at kigge på ens sag, lytte til ens oplevelser og ikke mindst vejlede borgeren i, hvilke mulighed vedkommende har.

I forhold til kommunens forvaltning af borgerne og personalets håndtering af de mange, især myndighedssager, viser borgerrådgiverens beretning, at han bidrager til at højne kvalitteten af sagsbehandlingen og håndteringen af det myndighedsansvar den enkelte kommunale medarbejder forvalter.

Det synes jeg er meget tilfredsstillende og det glæder mig, at borgerrådgiveren på den måde og på samme tid er til stor gavn, både for den enkelte borger og for det kommunale personale.

124 henvendelser er det kommet til borgerrådgiveren.

95 af disse er videresendt til besvarelse i relevant kommunal afdeling.

Og 29 har borgerrådgiveren haft anledning til at formulere og fremsende borgerens klage til relevant afdeling og i 3 af disse sager har der været baggrund for at foretager yderligere undersøgelser af sagsforløbet. Det er selvsagt især i myndighedsrelaterede sager, hvor borgerrådgiveren har været ind.

Jeg synes på baggrund af beretningen og den erfaring der nu er med borgerrådgiverfunktionen, at det er yderst tilfredsstillende vi fik og stadig har denne funktion.

Min konklusion er derfor også, at det skal vi fortsætte med.

 

Fremstilling og beretning om borgerrådgiverens arbejde i 2012

Kærligheden fik sin lokalplan

Denne sag har været på vej i lang tid og undervejs givet anledning til megen debat og også desuden stor opmærksomhed.

Det er der mange grunde til.

Jeg har sat mig så grundigt ind i sagen som muligt, om end det ikke var muligt for mig at deltage i dialogmødet i mandags. Jeg har dog lyttet til argumenter og læst høringssvar fra de involverede parter. Både fra Smuk Fest’s side og fra borgerne i Vrold.

Jeg kan også konstatere, at ingen er tilfredse med lokalplanen og de rammer, der udstikkes for Horsensvej 18.

Smuk Fest synes de er for snævre og for restriktive og Vrold Borgerne det stik modsatte.

I virkeligheden ønsker Vrold borgerne intet på Horsensvej 18, udover de,  accepterer,  at der er camping område i forbindelse med den årlige Smuk Fest i Dyrehaven.

Omvendt ønsker kræfterne omkring Smuk Fest, at der skal være mulighed for langt mere aktivitet henover året, også udendørs med rigtig mange deltagere.

Når en virksomhed skal drive virksomhed, skal det ske under hensyn til omgivelserne og de mennesker, der bor omkring. Sådan er det for alle virksomheder.

Det vi taler om her er både virksomhed, men det er også noget andet, en del af den danske kultur og tradition. Den virksomhed, der skal drives med udgangspunkt i Horsensvej 18 er større koncerter, virksomhedsfester m.v. kommercielle aktiviteter, der drives på et forretningsmæssigt grundlag, og i de enkelte tilfælde,  Hvor det er påkrævet, med miljøgodkendelse og fastsatte støjkrav.

Det her er desværre på den ene eller anden måde kommet til at handle om, hvem der er med eller imod Smuk Fest. Det synes jeg er ærgerligt og ikke rimeligt.

Folkene bag den virksomhed, der skal drives på Horsensvej 18 har krav på en nøjagtig ligeså fair og ordentlig behandling, som enhver anden, der vil drive virksomhed, ligesom naboerne til denne virksomhed har krav på samme ordentlige og anstændige behandling, som enhver anden borger, med en virksomhed som nabo.

Jeg synes det er det vi forsøger med denne lokalplan.

Jeg synes lokalplanens rammer er meget snævre, men det er netop for at imødekomme naboer og natur- og miljø interesserne i sagen.

Jeg synes derfor også, at lokalplanen balancerer på en fornuftig måde, mellem de modsat rettede interesser, der er i sagen.

Og dertil kommer, at der i forbindelse med de enkelte aktiviteter på Horsensvej 18,vil blive formuleret krav, der i hvert tilfælde skal leves op til.

Redegørelse og lokalplan for Kærligheden

Dermed synes jeg også, at borgerne er sikret mest muligt, og jeg håber de aktiviteter på Horsensvej, der er hele årsagen til lokalplanen, kan gennemføres indenfor lokalplanens rammer, selvom jeg indrømmer, det bliver svært. Det er en – og af gode grunde -  meget restriktiv lokalplan.