fredag den 26. april 2013

Nye udfordringer og utraditionelle veje i arbejdsmarkedsindsatserne


Det er åbenbart, at det er en stor opgave at følge med i alle de reformer og lovgivningsmæssige ændringer, der kommer på social- og arbejdsmarkedsområdet.
Der skal løbes hurtigt og der skal være udbredt omstillingsparathed.
For at sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til 15-67 årige er der allerede besluttet en omorganisering af indsatsen på jobcentret for at kunne yde en effektiv indsats for at implementere den nye lovgivning, på et tværfagligt og helhedsorienteret grundlag.

Nu kommer så yderligere initiativer, der skal sikre at fleksjob, kontanthjælps- og førtidspensionsreformen kan blive implementeret på en økonomisk og faglig bæredygtig måde.
Det kan virke noget uoverskueligt med den byge af initiativer og forslag, der skal sættes i søen.

Her tænker jeg ikke mindst på initiativer med Fleksjob. nu, der skal sikre, at 75-100 visiterede personer kan komme i fleksjob, bl.a. også ved hjælp af fleksjob ambassadører.
 

Jeg tænker også på den udvidede erhvervsservice, der skal medvirke til at gøre det lettere for virksomhederne at ansætte en ekstra medarbejder, bl.a. fordi servicen bl.a. indebærer at lette virksomhederne for det administrative bøvl, der er i den forbindelse.
De nye foreslåede initiativer er et stort skifte i måden, som vi har været vant til at håndtere den slags på.

Men vi må jo også konstatere, at de forskellige reformer indebærer et markant skifte og derfor skal der nye og utraditionelle metoder og organiseringer til, hvis vi skal lykkes at gennemføre reformernes intentioner.
Jeg tror det vil blive en stor udfordring i forhold til de berørte borgere. Det vil det også blive for medarbejderne der skal gøre arbejdet, også for mange borgere vil føle sig pressede af de nye regler og krav, der følger med den nye lovgivning.

Jeg forventer selvfølelig, at de borgere dette her handler om, vil blive mødt af kommunen efter de værdier, der i øvrigt er vedtaget her i kommunen, når borger og kommune mødes, bl.a. at borgeren mødes

respektfuldt, ligeværdigt og med fokus på borgerens egne

handlemuligheder.
Skanderborg Kommune klarer sig økonomisk rigtig flot, når det handler om at udfordringerne på arbejdsmarkedsområdet. Det skal vi selvfølgelig også gøre, når det handler om selve sagsbehandlingen i forhold til borgerne.
 

Ingen kommentarer: