SUPER FLOT regnskab for 2012 i Skanderborg - en del bedre end forventet!!

”Hvis nogen siger det hele går ad helvede til – så tro dem ikke”.

Citat. Musiker Kim Larsen.
Realitet: Skanderborg Kommunes regnskab for 2012.

Jeg synes vi med rette, som også borgmesteren skriver i forordet til årsberetningen, kan være stolte af regnskabet, der udviser historisk højt overskud på 189 mio. og en likviditet, der langt overstiger forventningerne, næsten en kvart mia.

Likviditeten har flere årsager, men jo bl.a. at mange penge tilhører kontraktområderne i kommunen, samt at en del anlægsmidler er overført til i år.

Men vi ved også, at den stærke tilbageholdenhed har sin stærke virkning, ligesom byrådets beslutning om at tillægsbevillinger til et område, skal modsvares af mindre udgifter andre steder.

Vi lever faktisk mere end op til den økonomiske politik byrådet selv har vedtaget og som vi var usikre på ved vedtagelsen om vi rent faktisk kunne leve op til.

Det er en stor tilfredsstillelse, at vi ved udgangen af året og dermed også valgperioden er lykkedes med den genopretningsplan, der blev lagt umiddelbart efter dette byråds tiltrædelse og at dette blev omsat i de kommende års budgetter.

Nu er kommunens økonomi stærk og robust og det er et rigtig godt udgangspunkt for det kommende budgetarbejde og ikke mindst det byråd, vi overdrager kommunen til om ikke så lang tid.

Men med de økonomi vi har, er der måske også plads til at forbedre på nogle områder og måske også helt nye tiltag. Det kan være mange ting, der kan komme i spil. Jeg vil dog undlade at komme med konkrete bud her, men vente til forhandlingerne om budgettet senere i år.

 

Læs sagsfremstilling fra byrådets dagsorden

Ny og visionær kommuneplan for Skanderborg Kommune!

Det har været en stor mundfuld, at få udarbejdet kommuneplan og få forholdt sig til de mange høringssvar.

Men dog er dette kun en revision af den kommuneplan vi vedtog i 2009. Så de ting vi vedtager i dag er en ændring af denne.

Og nu er vi så, lettere forsinket, klar til at vedtage kommuneplanen, efter at forskellige forhold er afklaret med Naturstyrelsen.

Og i forhold til den statslige regulering og styring, så må jeg sige, at det er meget stramme og restriktive ting vi skal underlægge os.

Jeg forstår selvfølgelig, at når det drejer sig om drikkevand og miljøbeskyttelse, så er det helt naturligt at staten er restriktiv. Vi har jo heller ikke selv nogen interesse i at skade vores miljø og natur, herunder vores drikkevand.

Men når det kommer til udlæg af arealer til erhverv og bebyggelse, forstår man ikke helt nødvendigheden af den stramme styring.

Jeg synes vi har helt overordnet haft en god proces og en god dialog omkring denne kommuneplan.

Det gælder den offentlige proces og det gælder også hele forløbet her i byrådet.

Det er tydeligt, at der er to hovedpunkter, der har givet anledning til megen interesse og mange høringssvar.

Og de vedrører alle området i Skanderborg og omegn.

Det gælder hele spørgsmålet om byfortætning, her under især højden, der gives mulighed for indenfor rammerne omkring banegårdsområdet.

Her er der rigtig mange, der har bidraget med indlæg, mærkninger og indsigelser.

Vi er nødt til at tillade en højere byggehøjde i en by som Skanderborg. Det er ligesom det der er vilkåret i en by, hvor vi gerne skal udvikle nye og spændende boformer og desuden forsøge at koble det sammen med en fornuftigt infrastruktur.

Jeg synes indsigelserne på dette punkt er rimeligt imødekommet.

Bygge højden er reduceret og der er – så vidt jeg kan vurdere – ingen der får alvorligt forringet deres udsigt fra Skanderborg Bakker.

Der vil selvfølgelig være folk andre steder  i området, der vil kunne få visse gener med en forøget byggehøjde, men dette er også tilfældet andre steder i byen.  Det er et vilkår, når man bor i en by, hvor der er udvikling og intet står stille. Vi ønsker alle udvikling og fornyelse. Det kan ikke ske uden der er folk, der må acceptere rimelige forandringer i deres omgivelser.

I øvrigt vil hvert enkelt projekt skulle undergives en meget detaljeret lokalplanlægning, hvor der skal vurderes på alle forhold. Her er det også mulighed for at påvirke projekterne og hvordan de kan tilpasses byen, som der er i dag.

Hvad angår ønskerne om den stærkt omtalte Parallelvej ved Horsensvej,  så har den givet anledning til uenighed mellem byrådets grupper, hvor Venstre og DF er imod, at den er taget ud af kommuneplanen. Denne sag er mere en følelsesmæssig sag, end en sag, der repræsenterer et reelt behov. Det er udtryk for en bekymring, men der er intet der viser, at vejen er nødvendig. Man kan med rette sige, at det er svært at spå – især om fremtiden. Derfor er jeg helt tilfreds med, at såfremt der viser sig et behov i fremtiden for en vej, ja så kan den komme tilbage i næste kommuneplan. 

Nu er borgmesteren i sidste øjeblik lykkedes med at få formuleret et forslag til en konklusion på denne sag, der tilgodeser alles ønsker. Det betyder, at alle grupper i byrådet kan stemme for planen. Det synes jeg er glædeligt!

Læs sagsfremstillingen på byrådets dagsorden

 

Nye udfordringer og utraditionelle veje i arbejdsmarkedsindsatserne

Det er åbenbart, at det er en stor opgave at følge med i alle de reformer og lovgivningsmæssige ændringer, der kommer på social- og arbejdsmarkedsområdet.

Der skal løbes hurtigt og der skal være udbredt omstillingsparathed.
For at sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til 15-67 årige er der allerede besluttet en omorganisering af indsatsen på jobcentret for at kunne yde en effektiv indsats for at implementere den nye lovgivning, på et tværfagligt og helhedsorienteret grundlag.

Nu kommer så yderligere initiativer, der skal sikre at fleksjob, kontanthjælps- og førtidspensionsreformen kan blive implementeret på en økonomisk og faglig bæredygtig måde.

Det kan virke noget uoverskueligt med den byge af initiativer og forslag, der skal sættes i søen.

Her tænker jeg ikke mindst på initiativer med Fleksjob. nu, der skal sikre, at 75-100 visiterede personer kan komme i fleksjob, bl.a. også ved hjælp af fleksjob ambassadører.

 

Jeg tænker også på den udvidede erhvervsservice, der skal medvirke til at gøre det lettere for virksomhederne at ansætte en ekstra medarbejder, bl.a. fordi servicen bl.a. indebærer at lette virksomhederne for det administrative bøvl, der er i den forbindelse.

De nye foreslåede initiativer er et stort skifte i måden, som vi har været vant til at håndtere den slags på.

Men vi må jo også konstatere, at de forskellige reformer indebærer et markant skifte og derfor skal der nye og utraditionelle metoder og organiseringer til, hvis vi skal lykkes at gennemføre reformernes intentioner.

Jeg tror det vil blive en stor udfordring i forhold til de berørte borgere. Det vil det også blive for medarbejderne der skal gøre arbejdet, også for mange borgere vil føle sig pressede af de nye regler og krav, der følger med den nye lovgivning.

Jeg forventer selvfølelig, at de borgere dette her handler om, vil blive mødt af kommunen efter de værdier, der i øvrigt er vedtaget her i kommunen, når borger og kommune mødes, bl.a. at borgeren mødes

respektfuldt, ligeværdigt og med fokus på borgerens egne

handlemuligheder.

Skanderborg Kommune klarer sig økonomisk rigtig flot, når det handler om at udfordringerne på arbejdsmarkedsområdet. Det skal vi selvfølgelig også gøre, når det handler om selve sagsbehandlingen i forhold til borgerne.

 

Læs sagsfremstillingen fra byrådets møde

Tale i Herskind den 12. april ved Landsbydagen

Jeg har ”bevæget” mig til Herskind!!, til Nordpolen og måske for vi også et glimt af Nordlyset!!

 Og Tak for indbydelsen til at komme her i dag. Jeg har været her et stykke tid og set hvad i byder på her i Herskind.

 Jeg kender Herkind og har kendt Herskind i mange år. Jeg fulgt udviklingen i Herskind og jeg har også ved flere lejligheder kæmpet side om side med aktive og engagerede borgere her fra, der har ønsker og ideer til fremtiden, men også kæmper for det værdifulde der eksisterer her i Herskind og omegn.

Det er ingen hemmelighed, at ”Landsbyerne i Danmark” frygtede, at kommunalreformen i 2007, med 98 storkommuner og kun ca. 2000 folkevalgte, ”ville tage livet” af mange af vore landsbysamfund.

Her i kommunen betød det at antallet af folkevalgte skrumpede ind til 29, mod 62 i de fire tidligere kommuner.

At den kommunale og politiske centralisering ville gøre afstanden mellem borger og politiker faretruende stor og medføre en bølge af skolenedlæggelser, nedlæggelser af børnehaver, foreninger, forsamlingshuse, arbejdspladser, hindre bosætning og skabe fraflytning fra land til by.




Mere end 200 landsbydagens fællesspisning, tilberedt af Herskind Folkekøkken!!

Derfor opfordrede foreningen  ”Landsbyerne i Danmark” til, så snart storkommunerne var en kendsgerning, landsbysamfundene til hurtigst muligt at oprette lokalråd, landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger osv.

Denne gang skulle kommunalreformen ikke tage landsbysamfundene på sengen, som det skete mange steder  med kommunalreformen i 1970, hvor Danmark blev opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder, og hvor mange skoler, foreninger, forsamlingshuse, nærbutikker og arbejdspladser blev nedlagt hen over hovedet på landsbybeboere.

Landsbyerne organiserede sig, og det har de også gjort her i kommunen, bl.a. med Landsbysamvirket.

Her godt 6  år efter kommunalreformen i 2007 kan vi konstatere, at opfordringen til at organisere sig er blevet hørt og fulgt.

 I næsten alle landsbysamfund er der i dag lokalråd, landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger m. v. Og organiseringen har givet landsbysamfundene ny optimisme og fået ildsjælene til at gøre en ekstra indsats for deres lokalsamfund.

Men det var jo ikke kommunalreformen, der satte jer i gang her i Herskind. I havde alt dette i forvejen og havde også brugt det og udnyttet det, dengang det var Galten Kommune.

Idet hele taget har I her i Herskind ofte gået foran og været eksempler for os andre og for andre lokalsamfund. Eksempelvis var Herskind Skolen et af de første skoler i landet, der blev lokalt kulturcenter og dannede  baggrunden for det vi har i dag, med et velfungerede samarbejde, omfattende alle de foreningsdannelser der er her i området, kirken, skolen, institutioner, forsamlingshus m.v.

Det er Jeres store styrke, og det er med til at aftvinge respekt mange steder og jeg kan oplyse, at det også gør det i Skanderborg Byråd. Jeg er imponeret over det i formår og alle de aktive borgere og ildsjæle, der er her. Det er der grund til at være stolte over.

Det er jo også bemærket, bl.a. gennem tildeling af kommunale priser og anerkendelse til flere herfra, jeg ved man ikke skal fremhæve nogen frem for andre, men jeg synes alligevel jeg vil nævne to markante personligheder herfra, nemlig Hans Gravsholt og Mogens Grejsen! Jeg har bemærket, at Mogens agter at flytte fra området. Jeg ved godt ingen er uundværlige, men alligevel….. Det bliver et stort savn for Herskind og omegn, men for hele Skanderborg Kommune.

For Det er i lokalsamfundene, borgere føler sig  hjemme, det er her,  hverdagen leves  og identiteten skabes.  Det er her det folkelige fællesskab har mulighed for medindflydelse. Det er her der er folkekøkken, det er her der er Brugs, det er her der er forsamlingshuse, det er her der er skole og det er her der er rigtig meget andet, ikke mindst fællesskab og samhørighed.

Og det ses og høres, at det er her livet leves og det er her der er fællesskaber, der inkluderer folk, så man får lov til at være med der bliver sat pris på det! Jeg læser Herskindsigt hver gang den udkommer.

Intet mindre end imponerende, at dette blad nu er udkommet nu i 36 år, og har medvirket til at binde lokalområdet sammen.

Og det er gået op for alle, og derfor skal der også være mulighed for udvikling her i Herskind. Og det skal jeg da også love for, der er.

Herskind har Hertha, der viser at byen er mangfoldig og rummelig, ikke bare i ord, men også i handling. Hertha er et imponerende samfundet i samfundet!

Der tilflytning til Herskind og der er spændende boligområder og også erhversområde, der bidrager hertil.

Vi står foran at skulle vedtage kommuneplanen for de næste mange år.

Her fremstår Herskind også som et samfund, forberedt på fortsat byudvikling.

Det  er jo åbenbart, at Herskind er et attraktivt bosætnings- og erhversområde. Ligger tæt på god infrastruktur,  er et bæredygtigt lokalområde med egen Brugs.

Der er en god og udviklingsorienteret skole og gode i institutioner for børnene, gode foreninger, aktiv idrætsforening, spejdere m.v.

Der er således ikke tegn på, at Herskind ikke går en lys fremtid i møde.

Men jeg er godt klar over, at der også er udfordringer i Herskind.

Der er ønsker f.eks. til en ”hel” hal. Den blev i sin tid kun en halv-hal.

Der er ønsker om cykelstier, der er ikke ønsker om vindmøller i området, og slet ikke de der står ved Lyngballegaard. De r er heller ikke ønsker om en motorvej tæt ved Skivholm.

Her er det så sådan at Jeres holdninger også deles af byrådet i Skanderborg.

Jeg og byrådet arbejder for jeres synspunkter.

Og bevægelse, det er mange ting. Det har været bevægende og se alt det i kan og gør.

Det er dejligt at se, at der også er bevægelse i befolkningstilvæksten.

Der dejligt at se, hvordan I også bevæger jer fysisk og mentalt. Den kommunale netop vedtagne sundhedspolitik handler især om, hvad skal til for at trives, både mentalt og fysisk.

Det I har gang i her i Herskind er lige netop noget af det, der bl.a. er tankerne bag sundhedspolitikken.

Alt ka' la' sig gøre!
Prøv at turde tørre.
Tro at du er bedre, end de bedste, der er til.
Bliv din egen herre,
førend det blir værre.
Vis at du er til, og gør så det du vil.
Prøv at tænk de tanker ingen turde tænke før.
Lyt til andre, gør de ting som ingen andre tør.
Livet, det er herligt!
I er noget særligt!
Længe leve lysten, til at være til.

Tak for ordet og fortsat god aften!!