onsdag den 30. maj 2012

FLOT ÅRSRESULTAT FOR SKANDERBORG I 2011


Jeg har flere gange i byrådssalen spurgt, når vi har haft økonomi, budget og regnskab på dagsorden; Hvor kunne det være skønt om vi for en gangs skyld har et resultat der er bedre end forventet

En sådan situation har vi her!

Regnskabet for 2011  væsentligt bedre ud end forventet, ja ganske mange mio. bedre end oprindeligt budgetteret.

Dette skyldes i høj grad de svære, men nødvendige beslutninger, der er truffet af byrådet i enighed i forbindelse med vedtagelsen af budgetterne de seneste 2 år.

Resultatet viser sig nu, i form af øget overskud på det skattefinansierede område, en styrket kassebeholdning ultimo 2011.

En af de meget væsentlige årsager til det pæne resultat skal desuden findes blandt kontrakt- og aftale holderne. 80 mio. i overførsel og et mindreforbrug på beskæftigelsesområdet på 39 mio. kroner.

Det er rigtig mange penge der overføres mellem årene.

Men det er et godt og fornuftigt system og på den måde får borgerne og brugere i vores kommune i virkeligheden mere for de penge, der afsættes i budgetterne. Fordi de penge, der opspares anvendt senere efter velovervejede investerings og driftsplaner hos vore kontraktholdere.

Det er udtryk for en meget høj grad af ansvarlighed og også krisebevidsthed.

Det er også glædeligt, at de underskud der overføres bliver stadig mindre og der desuden er god gang i at afvikle den gæld, der også er oparbejdet.

Eneste betænkelighed jeg har, er blot, at vi må håbe den selvforvaltningstankegang, der ligger bag hele overførselssystemet ikke ødelægges af statslig detailstyring, budget lov og andre uhensigtsmæssigheder.

Der er grund til at glæde sig over resultatet, der nu også hastigt medvirker til, at vi nærmer os de økonomiske mål vi har sat os for 2014, med hensyn til overskud(150), kassebeholdning(100) og anlæg(100).

Når dertil kommer, at vi med den seneste aftale om udligning og beskæftigelsestilskud, gerne skulle optimere budgettet med mellem 30 og 40 mio., så er der det et godt afsæt til det kommende budgetarbejde.

Jeg håber den positive udvikling dermed – og ganske velfortjent – fortsætter.

Men arbejdet med budgettet for 2013 er stadig en udfordring og tale om skattenedsættelser er i hvert fald ikke realistisk. For der er masser af områder i kommunen, der trænger.
Byrådets dagsorden

Ingen kommentarer: