onsdag den 27. marts 2013

Tale ved åbning af Byg og Bo udstillingen 2013 i Skovby


Kære alle sammen
Tak for invitationen til at deltage i åbningen af Byg & Bo-udstillingen 2013.
Velkommen til Galten-Skovby.

Velkommen til Skanderborg Kommune. Jeg tror at vi er mange, som har set frem til dagen i dag, hvor vi kan være med til at åbne Byg og Bo-udstilling nummer 17 i rækken af udstillinger.  

Byg og Bo udstillingerne er et stærk brand og vi kan forvente flere tusinde besøgende den kommende tid her i Galten-Skovby. Det ser vi frem til, for vi er glade for gæster, og vi har masser at byde på.

Området her har en meget smuk beliggenhed, med udsigt over Lyngbygaards Ådal, og bl.a. derfor er det et attraktivt område.

Her ligger syv nyopførte boliger, som på hver sin måde er unikke i deres udtryk og arkitektur. Det giver et spændende og varieret udtryk, som jeg tror rigtig mange vil sætte pris på.
Jeg åbner BYG og BO 2013 og saver en lægte over!

Det er en tanke værd at forestille sig, hvordan her vil se ud om få år - på en varm sommerdag, hvor solen bager fra en skyfrihimmel, og hvor luften står helt stille. Når endnu flere huse er skudt op. Når haver, plæner træer og buske - veje og stier er anlagt. Og når de mennesker, der bor her er det eneste, man hører.

Hvis man kaster et blik på helhedsplanen for hele Skovby Nygaards udstykningen kan danne sig et godt indtryk af et rigtig spændende og godt  kvarte, , hvor familier, børn unge og ældre vil bo side om side.

Det er ikke kun de familier, som vil bo lige her i området Skovby-Nygaard, der kan glæde sig.
Hele Galten-Skovby kan se frem til flere indbyggere – flere aktive borgere, der vil tage del i fællesskabet og være med til at udvikle byen og området.
Jeg vil gerne fremhæve Galten-Skovbys  beliggenhed. Centrum mellem Silkeborg/Århus

Vi ligger lige ved en motorvej, som man kan hoppe på og komme til og fra. Vi har adgang til 277.000 arbejdspladser indenfor en radius på 30 minutter.
Forhåbentlig vil fremtiden også forsyne os med en jernbane mellem Århus og Silkeborg, som anført i regeringens infrastrukturplan, ligesom letbaneprojektet i Århus også ad åre forventes udbygget til området her.
Jeg holder tale på Skanderborg Kommunes vegne!
Beliggenhed, jobmuligheder og infrastruktur er bestemt et vigtige parameter, når man vælger at slå sig ned et nyt sted.

Men for os, der har boet i området i mange år – og jeg er selv en af dem, så er det noget andet, der gør Galten-Skovby til et godt sted at være.

Det er de aktive mennesker, der bor her. Det er det liv, der leves her. Fællesskabet. Foreningerne, virksomhederne, og de traditioner vi har opbygget sammen.

Jeg kan i den forbindelse ikke undlade at nævne at området her i fællesskab formåede at indsamle mere end 400.000 kr. til Danmarks indsamlingen.
Det vidner da om initiativ og samarbejde og også seriøs baggrund for sloganet ”hvor det gode liv leves”

Galten-Skovby har en fantastisk puls – her foregår rigtig meget – der er masser liv at tage del i.

Tag et kik ind i pavillionen for at se præsentationen fra de lokale foreninger, skoler og institutioner. Her vil bredden og mangfoldigheden afsløres og der er mange nye ideer og tiltag undervejs, bl.a. under paraplyen Projektforum Galten-Skovby. Her kan bl.a. nævnes en svømmesø og Skovby Skoven, der skal places lidt længere mod syd.

Som indbygger i Galten-Skovby bliver man også borger i en kommune i rivende udvikling.  Og hermed bliver man faktisk en del af et endnu større fællesskab på vej mod 60.000 indbyggere.
Flot udsigt over Lyngbygaards Ådal

Vi har en robust erhvervssektor med et varieret udbud af virksomheder – dækkende mange forskellige sektorer.

Vi har landets næstlaveste arbejdsløshed. Måske fordi vi har nogle af de bedst uddannede borgere i landet.

Vi har et rigtig godt erhvervsklima og et godt samarbejde mellem kommune og virksomheder. Ifølge Dansk industris erhvervsklima-undersøgelse ligger vi blandt de allerbedste kommuner.

Vi har 18 veldrevne folkeskoler, gode pasningsmuligheder, og fritidsklubber for de større børn og unge og et rigtig godt kultur, fritids- og foreningsliv.
Så jeg synes faktisk, at vi også på disse områder er et rigtig attraktivt område for kommende borgere.
Tak for ordet og rigtig god fornøjelse med Byg & Bo-udstillingen 2013. 
Flotte huse og varieret arkitektur.











lørdag den 23. marts 2013

Flot arbejde i skolerne i Skanderborg!!


Endnu en meget stor og omfattende rapport fra skolerne og fagsekretariatet er nået til byrådets bord.

Jeg er glad for, at der i sags redegørelsen er en fin og formentlig dækkende opsummering af rapporten, da jeg må sige det er uoverkommelig at læse hele rapporten igennem, og jeg vil da ikke undlade – i lighed med tidligere – at opfordre til at drosle omfanget betydeligt ned.

Jeg kan konstatere, at vore skoler gør et flot og godt stykke arbejde.
Resultaterne er på de aller fleste områder flotte og kan fint måle sig med de bedste i landet. Og det er der grund til at være tilfreds med. 

Vore elever klarer sig godt ved folkeskolens afgangsprøve og elevfraværet er faldende.

Det er også godt at se, at elevfraværet er faldende i de yngste klasser, men selvfølgelig mindre positivt at det stiger lidt i udskolingklasserne  

Dog synes jeg det flot, at vi også her kan måle os med de bedste i landet hvad angår elevfravær.

En meget større andel af 9. klasse eleverne vælger 10. klasse end tidligere. Det skylde klart, at vi har etableret et meget spændende og attraktivt tilbud i vores 10. klasse center. Jeg synes det er meget positivt at det er et attraktivt tilbud, men måske er der nogen af de unge der har brug for lidt mere vejledning fra UU, i forhold til at kunne gå direkte i gang med en  ungdomsuddannelse.

Jeg synes det er værd at bemærke – at vi har gode resultater på skoleområdet – og fortjenesten for det er jo især de engagerede lærere der er ansat på skolerne. Jeg  synes i al stilfærdighed det er værd at gøre opmærksom på i en tid, hvor vores egen forening KL anvender en retorik i  overenskomst konflikten, og ligefrem har varslet lock out af vore lærere. Det er for at sige det mildt ikke en stil jeg bryder mig om, og det undrer mig,  det skal være nødvendigt.

Skanderborg landets sundeste kommune


Nu har vi igennem en langvarig  og omfattende proces, fået  udarbejdet et forslag til sundhedspolitik for Skanderborg Kommune.

Den flotte vision om bl.a. sunde og raske borgere, sunde fællesskaber, medansvar for at inddrage alle, sørge for at når folk bliver ramt af sygdom, så er der hjælp at få  og at kommunen også vil arbejde for at skabe sunde arbejdspladser i kommunen.

Mange af disse ting er det svært at være uenige i.

Der er indkommet gode bemærkninger og forslag i høringsfasen og flere af disse er brugt i det endelige forslag til sundhedspolitik.

Og det helt spændende bliver jo, hvordan der skal arbejdes mere konkret på at nå de sundhedspolitiske mål. De 6 forandringer:Den mentale trivsel styrkes
Større lighed i sundhedSunde rammer, der gør det sunde valg letBorgernes sunde livsstil styrkesEt stærkt nært sundhedsvæsenSundhed som fælles opgave

Der er rigtig mange opgaver at tage fat på og kommunernes rolle i sundhedsvæsenet bliver stadig større og mere konkret. Det er i kommunen forebyggelsesarbejdet ligger og det vil også  i højere grad end nu, at behandling og  helbredelse kommer til at ligge, bl.a. med udgangspunkt i principperne om det nære sundhedsvæsen.

Vi har en meget stor interesse i at få hævet sundhedstilstand, nedbragt de usunde livsstile, fjernet årsagerne til at flere og flere borgere får psykiske sygdomme og mentale udfordringer, herunder  stress og depression. Der er virkelig mange udfordringer at gå i gang med.

Her skal kommunen som en meget stor arbejdsgiver og virksomhed gå foran med gode initiativer og trivselsfremmende aktiviteter på kommunens arbejdspladser.

Men det er også vigtigt, at vi i det forebyggende sundhedsfremmende arbejde  bygger på borgernes egne ressourcer, ideer og indsats. 
Det er med andre ord noget vi i fællesskabet skal arbejde med.Og så er det væsentligt, at sundheden fremmes bedst og mest ved motivation og ikke regler og forbud.

Forslag til vedtagelse af ny sundhedspolitik

Så skal vi igang på Fælleden!


Med de tanker der allerede er nedfældet omkring Fælleden, er der dannet et godt udgangspunkt for det byggeri, der nu snart skal igangsættes.
Rammerne, såvel udendørs som indendørs er vældig væsentlige for det, der forhåbentligt skal kunne laves både omkring Hallerne og administrations centret  Jeg håber jo, at det kommunen nu bygger derude, og det der blive fyldt ind i de lokaliteter, også vil være en inspiration til andre om at etablere aktiviteter og faciliteter i området.

Og området er godt beliggende for hele kommunen og på den måde vil det forhåbentlig blive et centrum for alle i hele kommunen.

Men først og fremmest er det jo at samle de administrative funktioner i kommunen. Det er hele årsagen til projektet . Vi skal have effektiviseret vore administrative funktioner og vores bygningdrift  Vi skal have styrket de faglige og tværfaglige miljøer omkring kommunens opgavevaretagelse.

Og det er også det jeg kan se af materialet, at de kommunalt ansatte medarbejdere er vældig op satte på.

Jeg er sikker på vi på den måde også kan sikre en meget attraktiv arbejdsplads.


Og med hensyn til dobbelt Hallen, som også er en del af projektet, så er det min forventning at det kan blive et centralt event-sted i kommunen. Der er plads til det hele, herunder selvfølgelig håndbold og anden sport, men sandelig også kultur, koncerter, udstillinger og meget andet. Derfor er det også glædeligt at så mange har været inddraget i idé fasen og derved breder mulighederne ud for det som man kan afvikle – ude såvel som inde.

Her håber jeg også på, at Skanderborg Festival Klub vil anvende eksempelvis dobbelt hallen til større koncerter året igennem, ligesom jeg håber det bliver muligt at få skabt mulighed for at etablere svømmefaciliteter i tilknytning til centret. 
Jeg er klar over, at de mange forskellige ideer og ønsker der er for aktivitetsmuligheder ikke er indeholdt i det projekt byrådet nu sender i udbud. Det skal finansieres på anden vis og initieres af andre.  Men jeg er overbevist om, at de forskellige ting, der kan etableres vil være hinandens synergier.

Jeg har stor sympati for tankerne om den politiske arbejdsplads. Jeg synes det er meget vigtigt at signalere, at byggeriet og også funktionerne åbner sig mod omgivelserne og dermed også understreger byrådets ønsker om dialog, inddragelse og samarbejde med kommunens borgere.