Så skal vi forholde os til
kommunens budget og økonomi for 2013 og de næste år.
Vi har i foråret arbejdet i udvalgene
med budgettet og alle udvalg fremlagde før sommerferien deres forslag, herunder
handlekataloger svarende til 2% af budgettet.
Det har været et stort og tidskrævende
arbejde ikke alene for os politikere, men i høj grad også for administrationen.
Sådan er det hvert år.
Der er kommet et godt og
overskueligt budgetmateriale frem.Og det er der også til denne første behandling af budgettet.
Vi har alle fået det grundigt
gennemgået på budgetseminaret og borgerne har kunnet få indblik i det, i forbindelse med det offentlige møde på
Sølund, hvor vi også hver især havde lejlighed til at møde borgernes ideer og
forslag til os.
Selvom fremmødet ikke var
overvældende, så var et godt arrangement.
Dette års budgetprocedure, og
opgaven med at udarbejde et handlekatalog, har været forskellig fra sidste års,
hvor der ikke til udvalgene var tildelt en sådan opgave.
Sidste år fik alligevel brug
for at gennemføre besparelser, som vi bad direktionen om at komme med forslag
til.
Vi gennemførte på den baggrund
en del besparelser og gennemførte tiltag, der medførte flere indtægter.
I år ser det ikke ud til vi
særligt stort omfang får behov for at benytte handlekataloget, da det fremlagte
budgetforslag faktisk lever op til vores vedtagne økonomiske politik.
Det er trods alt meget
glædeligt, at økonomien har bedret sig så meget de sidste år. Det har også
krævet sved og tårer at nå hertil og vi er nu i en situation, hvor vi måske
også kan begynde at overveje at tilføre nogle budgetområder flere penge.
Der er jo rigeligt med forslag
fra udvalgene.
Når vi i år er i en situation,
hvor der er balance mellem indtægter og udgifter, der er plads til et pænt
anlægsbudget, herunder konkrete udspil til bygning af nyt administrationscenter
og en dobbelthal på Fælleden, samt en lang række anlæg, som vi sikkert kan
finde til enighed om.
Der er en kassebeholdning, der
absolut må siges at være robust, så kan det været svært umiddelbart at fatte
det. Vi har været så vant til, at der skulle arbejdes meget for at skabe denne
balance.
Men noget af forklaringen er
naturligvis resultatet at de beslutninger vi tidligere har truffet, bl.a. ingen
tillægsbevillinger, effektiviseringerne, de besparelser vi tidligere har
gennemført og så har vi nydt godt af den udligningsjustering, der er
gennemført.
Jeg synes det er
tilfredsstillende, at resultaterne af års hårdt arbejde, med tilpasninger og
besparelser, nu også viser resultater.
Vi er langt fra færdige, fordi
de effektiviseringer, der er indlagt i budgettet de næste år er jo ikke
gennemført, og det vil sikker give os store udfordringer.
En udviklingsmålene er også en
del af budgettet og der forligger gode udviklingsmål for mange områder.
Det er positivt at konstatere,
at mængden af mål nu er reduceret til et håndtérbart antal.
Jeg ser frem til de kommende
budgetforhandlinger med byrådets partier.
Jeg håber det kan lykkes os at
komme frem til et forlig, der omfatter alle grupper i byrådet.http://skanderborg.instant.cohaesio.net/Byr%C3%A5det/05-09-2012%20Dagsorden.aspx#148