Her skriver jeg lidt om mit arbejde i Skanderborg byråd og hvilke tanker og overvejelser jeg gør mig i den anledninbg. Kommentarer er meget velkomne!
onsdag den 25. april 2012
Vindmøller, ja tak !
Forslag til Vindmølleplan – kommuneplantillæg
Skanderborg Kommune, skal som alle andre kommuner udarbejde en vindmølleplan. Det har Folketinget besluttet. Vi kan se rundt om os, at det arbejdes der også med i andre kommuner.
Der skal laves en vindmølleplan for at bidrage til, at vi i Danmark på sigt helt bliver fri af fossile brændstoffer.
Her i Kommunen har vi desuden for godt et år siden vedtaget en klimaplan, hvis politiske målsætning er, at vi i kommunen bliver C02 neutrale i 2020. En ganske ambitiøs, men rigtig målsætning.
Denne målsætning skal nås gennem flere forskellige initiativer.
Esco-projektet, er et af midlerne, hvor vi reducerer energiforbruget i kommunale bygninger, gennem omfattende investering i energieffektivitet.
Vedvarende energi er først og fremmest energi, som stammer fra sol og vind. Solens energi kan udnyttes til varme via solfangere, og til strøm via solceller. Vindens energi omdannes til strøm via vindmøller.
Fokus er altså både på reduktion af energiforbruget og på omlægning til vedvarende energi.
I dag er det vindmølleplanen, der skal drøftes, og sendes i offentlig høring.
Der er udpeget 5 mulige områder, hvor der rent teknisk og indenfor de tekniske krav og specifikationer, kan opstilles vindmøller. Der har været andre område fremme, men det er altså disse områder det er endt med at blive.
Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der så bliver opstillet vindmøller de pågældende steder. Det afhænger nu af de høringssvar, der kommer ind og af de miljøvurderinger, der skal foretages.
De udpegede områder vurderes jo ikke i enhver henseende til at være egnede. Set ud fra landskabelige og æstetiske forhold.
Desuden er der og faunamæssige forhold, der har betydning. Ikke mindst vil vindmøller jo påvirke menneskers liv i betydeligt omfang.
Spørgsmålet er jo fortsat, hvordan og i hvilket omfang.
Vi skal i Skanderborg Kommune have reduceret vores Co2 udledning over 10 år fra 172.000 tons til nul.
Den plan der ligger nu, udgør vindmølleproduceret energi en ganske betydelig andel af denne reduktion, faktisk mere end halvdelen.
Det er muligt, at der kan optimeres på andre energikilder, bl.a. solceller, solfangere, biogas, afbrænding af biomasse, besparelser.
Det er jeg helt åben overfor, men vi er også nødt til at forholde os, dels til vores egen klimaplan og dels til Folketingets klimapolitik.
K
søndag den 1. april 2012
Skanderborg har styr på ungdomskriminaliteten
Kriminalpræventiv handleplan
Der er ingen tvivl om, at det kriminalpræventive aspekt altid skal være i fokus i forhold det til generelle arbejde med børn og unge i skoler, klubber og ungdomsuddannelser.
Det er i børnenes og de unges nære hverdag denne indsats altid skal være til stede. Det handler i første omgang om trivsel, anerkendelse, støtte og opbakning m.v.
Og det handler om opmærksomhed på børn i familier, for hvem især børnene er en særlig udfordring.
Her skal der være hjælp, støtte og opmærksomhed overfor forældrene.
Rigtig meget tyder på, at vi lykkes ganske godt med dette.
I hvert fald er Skanderborg den mindst kriminelle kommune, ikke alene i politikredsen, men i hele regionen.
Og en plan kan muligvis skærpe opmærksomheden overfor fænomenet endnu mere, men i forvejen har vi jo planer i ganske store mængder og i forhold til allerede besluttede indsatser og i praksis virkende, så er denne plan en sammenskrivning af de indsatser og initiativer, der allerede udføres nu.
Jeg vil blot pege på, at den kriminalpræventive indsats i Skanderborg Kommune ser ud til at fungere ganske glimrende. Vi har meget lav kriminalitet blandt børn og unge. Det er der grund til at anerkende og glæde sig over.
Det vidner om, at der hver dag - i overensstemmelse med allerede vedtaget sammenhængende politik på området - udføres et godt generelt forebyggende arbejde i vores skoler, klubber og foreninger, fulgt op og koordineret af en SSP indsats.
Vi skal blot sikre, at dette arbejde fortsætter på et kvalitativt godt nivea, så er jeg sikker på vi også fremadrettet lykkes med et godt kriminalpræventivt arbejde blandt børn og unge i Skanderborg Kommune.
Der er ingen tvivl om, at det kriminalpræventive aspekt altid skal være i fokus i forhold det til generelle arbejde med børn og unge i skoler, klubber og ungdomsuddannelser.
Det er i børnenes og de unges nære hverdag denne indsats altid skal være til stede. Det handler i første omgang om trivsel, anerkendelse, støtte og opbakning m.v.
Og det handler om opmærksomhed på børn i familier, for hvem især børnene er en særlig udfordring.
Her skal der være hjælp, støtte og opmærksomhed overfor forældrene.
Rigtig meget tyder på, at vi lykkes ganske godt med dette.
I hvert fald er Skanderborg den mindst kriminelle kommune, ikke alene i politikredsen, men i hele regionen.
Og en plan kan muligvis skærpe opmærksomheden overfor fænomenet endnu mere, men i forvejen har vi jo planer i ganske store mængder og i forhold til allerede besluttede indsatser og i praksis virkende, så er denne plan en sammenskrivning af de indsatser og initiativer, der allerede udføres nu.
Jeg vil blot pege på, at den kriminalpræventive indsats i Skanderborg Kommune ser ud til at fungere ganske glimrende. Vi har meget lav kriminalitet blandt børn og unge. Det er der grund til at anerkende og glæde sig over.
Det vidner om, at der hver dag - i overensstemmelse med allerede vedtaget sammenhængende politik på området - udføres et godt generelt forebyggende arbejde i vores skoler, klubber og foreninger, fulgt op og koordineret af en SSP indsats.
Vi skal blot sikre, at dette arbejde fortsætter på et kvalitativt godt nivea, så er jeg sikker på vi også fremadrettet lykkes med et godt kriminalpræventivt arbejde blandt børn og unge i Skanderborg Kommune.
Unødig stor kvalitetsrapport
Kvalitetsrapportens 270 sider
Det er et yderst informativt materiale, skolerne og fagsekretariatet her har udarbejdet.
Jeg vil ved at læse det, kunne få et særdeles detaljeret indblik i vore skoler og skolernes mål, pædagogik, orgamisering og meget andet.
Jeg husker vi har brugt udfordringsretten i forhold til form og udgivelsestidspunkt for kvalitetsrapporten. Nu er den så kun udkommet digitalt, men arbejdet med at lave den er stort set ikke mindre end før.
I sagsfremstillingen til byårdet er det angivet, at vi bør diskutere på hvilken måde vi ønsker kvalitetsrapporterne i fremtiden.
Hvilket indhold og temaer.
Jeg har ikke bud på, hvilket konkret indhold der skal være, men jeg så gerne selve rapporten afskaffet. Jeg synes ikke vi i en tid med effektiviseringer og ønsker om flest mulige ressourcer til kærneydelsen, giver det ikke mening, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport på 270 sider.
Det giver hverken bedre kvalitet eller mere undervisning til børnene.Og næppe heller et redskab, der bruges af skolerne, da jeg antaget de bruger andre metoder og redskaber, der er mere velegnede til evaluering og opfølgning på mål og indsatser.
Jeg er klar over, at vi skal sende rapporten til undervisningsministeriet. Men mon ikke et par sider fra hver skole ville være tilstrækkeligt.
Det er et yderst informativt materiale, skolerne og fagsekretariatet her har udarbejdet.
Jeg vil ved at læse det, kunne få et særdeles detaljeret indblik i vore skoler og skolernes mål, pædagogik, orgamisering og meget andet.
Jeg husker vi har brugt udfordringsretten i forhold til form og udgivelsestidspunkt for kvalitetsrapporten. Nu er den så kun udkommet digitalt, men arbejdet med at lave den er stort set ikke mindre end før.
I sagsfremstillingen til byårdet er det angivet, at vi bør diskutere på hvilken måde vi ønsker kvalitetsrapporterne i fremtiden.
Hvilket indhold og temaer.
Jeg har ikke bud på, hvilket konkret indhold der skal være, men jeg så gerne selve rapporten afskaffet. Jeg synes ikke vi i en tid med effektiviseringer og ønsker om flest mulige ressourcer til kærneydelsen, giver det ikke mening, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport på 270 sider.
Det giver hverken bedre kvalitet eller mere undervisning til børnene.Og næppe heller et redskab, der bruges af skolerne, da jeg antaget de bruger andre metoder og redskaber, der er mere velegnede til evaluering og opfølgning på mål og indsatser.
Jeg er klar over, at vi skal sende rapporten til undervisningsministeriet. Men mon ikke et par sider fra hver skole ville være tilstrækkeligt.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)