lørdag den 29. marts 2008

Skanderborg Kommunes første 100 dage


Skanderborg Kommune har netop udsendt en såkaldt borgeravis. Her gør borgmesteren status over Skanderborg kommunes første 100 dage. Her kan jeg sammen med borgmesteren glæde mig over alt det nye og de mange nye muligheder vi har fået i en ny og større kommune. Jeg håber så også, at de nye muligheder vil kunne opleves som en forbedring blandt kommunens borgere. Det mangler vi vist endnu at bevise, men det kommer, hvis vi griber sagen rigtigt an.

Vi er nu i gang med harmoniseringen, der indebærer at servicen skal være ens over hele kommunen. Det vil nogen opleve som et serviceløft og andre som en sænkning, afhængig af, hvilken service i kommunen man selv benytter, eller hvilke ydelser man er afhængig af. Skanderborg Kommune burde kunne løfte servicen over hele kommunen til den højeste af de fire gamle kommuners niveau. Virkeligheden er desværre en anden, ikke mindst takket være de særlige problemer vi har som vækstkommune, med stor tilflytning og deraf følgende stor efterspørgsel på især skole, fritids- og institutionstilbud, og de snævre økonomiske rammer vi er underlagt.

I øjeblikket oplever mange i vores kommune konsekvensen af harmoniseringen og naturligvis også konsekvenserne af budgettet for 2007, der jo som bekendt måtte præstere en ikke ubetydelig besparelse på alle serviceområderne. Det kommer der lige nu mange reaktioner på.

I vores kommune har valgt at organisere os med en administration fri for forvaltninger og med kun 2 ledelsesniveauer. Det radikale Venstre har aktivt støttet denne politiske og administrative struktur, der skulle medvirke til mindre bureaukrati og tildele de decentrale led i vores kommune selvstændig ansvar og kompetence – uden detailstyring fra et centralt niveau. Præcis en model, som ligger i god forlængelse af, hvad vi ønsker os i forhold regering og centraladministration, når det gælder kommunens egne ønsker om selvstyring, ud fra overordnede politiske målsætning.

Op netop politiske målsætninger er noget vi nu er i gang med i hele den politiske organisation. Der bliver arbejdet med at formulere politik på alle områder i kommunens stående udvalg.

Jeg vil gerne i den forbindelse advare imod, at vi som politikere ikke ”går over gevind” i vores iver for at sætte deltaljerede politiske fingeraftryk. Vi skal huske på, at vore udvalg ikke har driftsansvar, men kun er politikformulerende og kontrollerende. Det kan virke frustrerende på nogen og i vores iver efter at ”bestemme” kan jeg frygte at den formulerede politik kan gå hen og blive så deltaljeret, at det – imod hensigen - kan gå hen og blive særdeles vanskeligt for det udførende led i kommunen at håndtere og administrere det i dagligdagen. Vi skal huske, at vores kommune skal være kendt for at være mangfoldig og med plads til forskellighed.

Vi skal også virkelig være opmærksom på de centralistiske tendenser, der kan være i en stor organisation. Der er en fare for, at de forskellige fagsekretariater stille og roligt udvikler sig til at være en slags forvaltning – og dermed bliver et ekstra ledelsesniveau med unødig bureaukrati til følge. Det er fornuftig politik at udvise størst mulig tillid og lave mindst mulig kontrol.

Vi har jo regnet med en ikke ubetydelig rationaliseringsgevinst ved sammenlægningen af 4 kommuner.

Dialog og borgerinddragelsen er en særdeles vigtig forudsætning for vores kommunes succes og at borgerne i kommunen kommer til at opleve og føle sig som borgere i én kommune. Det er klart, at de valgte politikere har ansvaret og skal træffe beslutningerne. Men gode og velkvalificerede beslutninger træffes bedst, hvis der forudgående har været en dialog og borgerne har kunnet komme med deres input. Derfor skal vi måske overveje – udover de større borger- og dialogmøder, der f.eks. bliver om de store politikområder – også at nedsætte et borgerpanel, der mere permanent kan komme med faglige og kompetente bidrag i den politiske proces.

Og så er det vigtigt, at vi i skabelsen og i udviklingen af vores kommune husker, nu er vi én kommune og at vi er nødt til at hæve os op i det såkaldte helikopterperspektiv. Det nytter ikke noget, at vi alene ser på, hvilket område i kommunen, der sidst har fået ”noget”, eller at en opgave/facilitet flytter fra et område til et andet, fordi det er mere hensigtsmæssigt.

Det må være et helhedssyn, der gør sig gældende, men således at ingen områder i kommunen bliver udsultet.

Galten, den 14. april 2007

Udvidelse af Hørning Hallen































Da denne sag senest var til behandling her i Skanderborg byråd den 31. januar 2007 pegede den radikale gruppe på en lang række problemstillinger omkring projektet, herunder især at der skulle gives en ikke ubetydelig tillægsbevilling for at projektet kunne gennemføres, i øvrigt på baggrund af en licitation med kun et indkommet bud.

Desuden påpegede vi dengang, at en lang række af de ting der nu skulle ”barberes” af projektet for at det ikke skulle blive endnu dyrere formentlig ville komme tilbage til byrådet fordi dette vil vise sig ikke at kunne gennemføres alligevel eller fordi der undervejs i byggeprocessen vil vise sig udgifter, der alligevel ikke var taget højde for. Derfor stemte vi imod bevillingen dengang-

Nu skal vi så ikke – her bagefter pege fingre og sige; ”hvad sagde vi”. Vi er godt klar over at der er udvirket store bestræbelser og brugt megen energi på at få dette her projekt til at lande fornuftigt og lykkes inden for den økonomiske ramme, der nu en gang har været stillet til rådighed at dels byrådet og dels af Lokale og anlægsfonden.

Men vi må altså alligevel konstatere, at på trods af en meget stor tidligere givet tillægsbevilling, så må byrådet til lommerne igen og ryste op med yderlige knap én million kr.

Som vi sagde sidst; kunne hele processen have været kønnere og nu kan vi så yderligere tilføje, at det tilsyneladende er lettere at få tilgivelse end tilladelse. Vi må konstatere, at overskridel ved opførelse af koncertsalen i DR-byen er det rene vand ved siden af denne overskridelse, der nærmer sig 100% fra start til slut.

Imponerende - ne ikke just tilfredsstilende, omend vi er ganske sikre på, at der blive rgode faciliteter til rådighed for borgerne i Hørning.


onsdag den 12. marts 2008

Sundhedsberedskabs- og præhospitalplan for Region Midtjylland



















Det er i grunden en lidt underlig ting, at vi i år 2008 har behov for – overfor regionen – at påpege behovet for, at alle borgere har brug for en tidlig, effektiv og kvalificeret indsats også når der ikke er tale om livstruende omstændigheder. Men det er hvad vi her fra Skanderborg Kommune har fundet anledning til, netop fordi der i regionens forslag til sundhedsberedskab- og præhospitalsplan står at ” Region Midtjylland ønsker at indføre gradueret respons, således at de mest kritiske tilfælde får den hurtigste ambulancehjælp/lægehjælp, mens mindre kritisk tilskadekomne må acceptere en længere ventetid på ambulancer mv.”
Jeg synes vi i et velfærdssamfund som det danske slet ikke skulle have behov for hverken at diskutere det endsige have behov for at argumentere for, at alle borgere har en berettiget forventning om, at man kan blive afhentet af en ambulance og kørt på sygehuset, hvis man har været ude for et alvorligt uheld og ikke kan hjælpe sig selv eller blive hjulpet af andre.
Ja, jeg synes der er grund til at understrege det ganske tydeligt og utvetydigt. Vi kunne for få dage siden læse om en sag fra Århus, hvor en borger måtte vente helt uacceptabelt længe på at blive hjulpet. Det vil vi ikke finde os i og det er ikke acceptabelt.
I det hele taget har vi som borgere i et velfærdssamfund store forventninger til vores sundhedsvæsen. Og det synes jeg er ganske berettiget. Det mangler vel bare andet.
Hvis regionens formuleringer om gradueret respons skal legitimere sådanne tilstande, så kan vi ikke kraftigt nok tage afstand fra det.
Derfor kan jeg også støtte det foreliggende forslag til høringssvar til regionen, som jeg synes på udmærket vis påpeger denne holdning, ligesom svaret også gør opmærksom på et ganske berettiget krav om en lægebemandet akut bil, der er til disposition døgnet rundt.